60 år med radialdæk
For 60 år siden kom Michelin's første radialdæk til lastbiler.
Hurtigt fulgte andre dækproducenter efter. I dag kører alle lastbiler i Europa på radialdæk. På verdensplan står radialdækket for omkring 75 procent af alle lastbildæk.
Under Den anden Verdenskrig
Det var Michelin-ingeniøren Marius Mignol, der opfandt Michelin X stål-radialdækket. Faktisk gennemførte han sine forsøg med radialdækket hemmeligt i det besatte Frankrig under Den anden Verdenskrig.
I 1946 kom de første dæk til personbiler, seks år senere til lastbiler. Bogstavet "X" er Michelins varemærke for radialdækket, og det bruges den dag i dag. Den nyeste serie lastbildæk hedder Michelin X MultiWay 3D dæk.
Sparede 13 procent brændstof
Selv om radialdækket havde store fordele, tog det lang tid at overbevise forbrugerne, som syntes, at radialdækket var for dyrt. I 1962 gennemførte Michelin en sammenlignende test med to lastbiler med hver sine dæktyper - en tur på 435 km fra Sydfrankrig til Paris. Den ene lastbil kørte på radialdæk, den anden på gammeldags diagonaldæk.
Lastbilen med Michelins X radialdæk skulle bruge 6,7 liter mindre brændstof for at køre 100 km end lastbiler med diagonaldæk.