34 Volvoer til Unicon Beton
Beton-transportøren har valgt at forny flåden med både trækkere og forvogne. Firmaet har også valgt "Guld-servicekontrakter".
Leverancen består af 13 stk. Volvo FM 6x4 trækkere med luftaffjedret bogie og I-Shift gearkasse i kombination med Volvos navreduktionsbagtøj. Kræfterne kommer fra den 13-liters 460 hk motor med 2300 Nm drejningsmoment.
Førerhuset er en Baltic Cruise førerhuspakke med sovekabine. De to-akslede sættevogne fra Beko Teknik er forsynet med 12 m3 Stetter betonkanoner, nogle med bånd fra Thapis Them.
Udover tandemtrækkerne får Unicon også 21 stk. FM 410 8x4 luftaffjedrede forvogne leveret. De er opbygget med Liebherr HTM904F LTB 9 kubikmeter betonkanon og Liebherr LTB12+4 aftagelige bånd.
De 4-akslede Volvo FM er specificeret med dagførerhus og Baltic Cruise førerhuspakke, 11-liters motor på 410 hk og 1950 Nm drejningsmoment, I-Shift gearkasse og bagtøj med navreduktion.
Unicon Beton har valgt Volvos Guld-servicekontrakter, som opfatter lastvogns- og drivlinereparationer, forebyggende vedligeholdelse og som tilvalg ekstraudstyr.
De 34 nye Volvoer er solgt og leveret af salgschef Dan Gregersen Volvo Truck Center i Aarhus.
Unicon er en del af Aalborg Portland, som er ejet af Cementir Group fra Italien. Det er Nordens største udbyder af fabriksbeton med fabrikker i Norge og Sverige.