23948sdkhjf

HMF-premiere på IAA

Der var en vaskeægte dansk verdenspremiere på IAA-messen i Hannover.
IAA-messen i Hannover havde en dansk verdensnyhed med. Det var HMF, der introducerede den nye HMF 3220 K. Den nye kran dækker en lang række kundeønsker til effektiv, enkel og rentabel krandrift i 30 tm-klassen.

Kranen kan anvendes som krogkran, med spil, men med flyjibs, stabilitetsovervågning og informationssystemet InfoCenter får brugeren en komplet oplevelse af ubesværet og overlegen kapacitet, maksimal sikkerhed og effektivt overblik over alle løfteopgaver.

Kranens indbygningslængde er reduceret til et minimum – 1034 mm. Det betyder:

Ÿ Mulighed for kortere akselafstand mellem første og anden aksel.

Ÿ Bedre mulighed for at montere kranen på en 4-akslet bil.

Ÿ Monteringsbolte rammer ikke ned i fjederkonsol for aksel nummer 2.

ŸStørre lad på køretøjet.

- 3220 K har en lav egenvægt, hvilket er vigtigt inden for dette segment, forklarer business development manager Kim Weilert, HMF.

- Det betyder højere lasteevne på bilen og dermed en bedre investering for kunden. Kranvægten er i forhold til lastmomentet reduceret til 102 kg/tm (K2).

3220K kan nemt monteres på lastbilens lad, inklusiv en kranhjælperamme. Den har et lavt tyngdepunkt, og tillader flere muligheder for valg af forskellige rammer og kan transportere højere last.

Rækkevidde

Ifølge producenten har kranen den længste hydrauliske rækkevidde i dette segment. Med seks hydrauliske udskud når den ud på 16,8 meter, mens den kan nå ud på 21,3 meter med otte hydrauliske udskud.

Den meget kompakte søjlekonstruktion med indvendig slangeføring både i søjle og langs inderste arm betyder en særdeles god beskyttelse af slangerne. Det er et meget elegant og "rent" design uden udvendige poser og slanger.

Den nye kran bliver leveret med masser af standardudstyr.

Roadshow i Europa

Kranen er også udviklet til eksportmarkederne. Derfor planlægger HMF et roadshow i Europa med den nye 3220 K, hvor kunder vil få mulighed for at se kranen i funktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078