23948sdkhjf

Schmitz klar med egen kølemaskine

Schmitz Cargobull har udviklet sin egen kølemaskine og er klar til at konkurrere med de store på markedet. Den skal være et innovativt supplement til alle, der arbejder med køle/frysetransporter.
På IAA-messen løftede Schmitz Cargobull sløret for en egenproduceret kølemaskine. Den er endnu ikke sat i masseproduktion, men er fortsat på test-stadiet.

Den tyske trailerproducent lægger ikke skjul på, at man er klar til at konkurrere med sine tidligere samarbejdspartnere på kølemaskineområdet. Tværtimod var kølemaskinen et af tilløbsstykkerne på Schmitz-standen på den netop overståede IAA-messe i Hannover.

- Kølemaskinen er ikke sat i masseproduktion endnu, fortæller adm. direktør Kim Aaskov fra Schmitz Cargobull i Danmark.

- Vi ved ikke, hvornår den kommer på markedet. Den bliver fortsat testet, dels på vores testcenter, dels "ude i marken" hos udvalgte vognmænd. Der kører faktisk ti anlæg i Danmark, siger han med et underfundigt smil.

Det er ikke kølemaskinen som sådan, der er nyskabelsen; men det er de muligheder, den giver for at indsamle alle relevante informationer om transporten og overvåge kølekæden.

Indtil nu har kølemaskine, temperaturmåler, sensorer og trailer-telematik været “stand-alone" enheder, som er blevet sat sammen til den enkelte køletrailer. Det nye køleanlæg vil kunne indsamle alle data og gøre dem tilgængelige via Schmitz’ egen Trailer Connect-portal.

En rapport med alle transport-data vil blive sendt via e-mail til en pc eller smartphone, så snart godset bliver leveret. Ikke alene får man en sikker registrering af leverancen i real-tid, men man slipper også for at skulle printe en lang og kedelig udskrift ud.

Det integrerede telematik-system overvåger konstant kølemaskinen, lasten og køretøjets tekniske egenskaber.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08