23948sdkhjf

Flere fartkontroller

Regeringen ønsker at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, som skyldes for høj fart.
Derfor lancerer regeringen en trafiksikkerhedspakke, som indeholder en massiv forøgelse af politiets automatiske fartkontrol.

- Det glæder mig især, at der over de kommende 18 måneder sker en firedobling af antallet af politiets fotovogne, siger justitsminister Morten Bødskov (S).

- Politiet i hele landet vil allerede i løbet af næste år få langt bedre mulighed for at sætte ind med fartkontroller på de strækninger, hvor der er et færdselssikkerhedsmæssigt behov.

- Desværre ser vi stadig, at for høj hastighed er en medvirkende faktor i mange alvorlige trafikulykker. Rådet for Sikker Trafik anslår således, at hvert tredje trafikdrab vil kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne.

Også andre tiltag

Den øgede fartkontrol er blot et blandt flere nye tiltag i regeringens bestræbelser på generelt at forbedre trafiksikkerheden. Andre initiativer:

• Styrke indsatsen mod de såkaldte "sorte pletter" i trafikken. Det er vejstrækninger og vejkryds med højere risiko for trafikuheld.

• Flere "multi-kontroller," hvor et større antal bilister tages ind til rutinekontrol for bl.a. påvirkning af spiritus eller narkotika, brug af sele samt besiddelse af gyldigt kørekort mv.

• Styrkelse af den forebyggende indsats med kampagner som for eksempel Rådet for Sikker Trafik.

• Støtte og hjælp til ofre for trafikulykker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063