OPP er ingen tryllestav
Finansministeren fjerner illusioner om genvej til flere veje og broer.
- OPP handler om at få mest for pengene, når det offentlige skal opføre større bygninger eller anlæg. Det handler om fokus på totaløkonomi, fordeling af risici og åbenhed over for nye måder at gøre tingene på, siger Bjarne Corydon.
Regeringen har igangsat en analyse for at finde ud af, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt at anvende OPP.Finansministeren fremhæver tre fordele:
Ÿ Samtænkning.
ŸFordeling af risici, hvilket fremmer overholdelse af tidsplan og budget.
ŸBedre udnyttelse af privat erfaring og ekspertise.
Ikke mål i sig selv
- Det er ikke et mål i sig selv at gennemføre OPP-projekter, siger Bjarne Corydon.
- Det centrale er at anvende OPP, når det er økonomisk fordelagtigt. OPP hverken kan eller skal bruges til at investere over evne. Det er en misforståelse at tro, at OPP er en tryllestav, hvor man får råd til ting, man ellers ikke har råd til.
Han tvivler på en havnetunnel i København som OPP, hvis brugerbetalingen ikke kan dække finansieringen, og hvis de private deltagere vil begrænse deres risiko på skatteydernes bekostning.
Succesprojekter
Heller ikke Venstre anser OPP for en trylleformular til at omgå statskassen.
- Man kan ikke bare slippe OPP løs som en projektform, der kan klare alle udfordringer, siger Kristian Jensen.
- OPP er en mulighed for at få innovation og nytænkning ind i den offentlige sektor.
- Desværre skete der ikke meget i VK-regeringens tid trods stor interesse, indrømmer han.
Rodfæstet kultur
Underdirektør Ulrik Dan Weuder fra ATP har en forklaring på den danske træghed, nemlig danskernes kulturelle ballast.
- For 100-150 år siden løste samfundene i provinsen problemerne gennem andelsbevægelser. Den kultur ligger rodfast i os, siger han.
ATP har investeret 10 milliarder kroner i udlandet og næsten nul herhjemme i OPP, for der har simpelt hen ikke været udbudt store OPP-projekter.
- Udbud af OPP er en politisk beslutning, siger han og mener, at man godt kan forestille sig OPP-projekter med brugerbetaling, og som er lønsomme uden statslig finansiering.
Det kunne for eksempel være en 13 km lang motorvejsstrækning til 800 millioner kroner fra Sydmotorvejen ved Rønnede til Næstved, hvor 15.000 biler dagligt kører gennem landsbyer. Han mener, at bilister godt vil betale for at spare 30 minutter hver vej dagligt.
Ingen fragmentering
Han frygter ikke en fragmentering af vejnettet.
- Udenlandske erfaringer viser, at private entreprenører finder sammen om fælles overvågningscentre, drift og vedligeholdelse for netop at optimere og spare penge.
- Finansministeren er positiv stemt over for OPP, og kortet ligger hos politikerne, slutter Ulrik Dan Weuder.
