Nyt fra Borgen
Kort nyt fra Transportmagasinets Christiansborg-redaktion. I dag om: mekanikere på motorveje * biogas til lastbiler * gebyr på chaufførkurser.
Mekanikere og reddere skal have bedre beskyttelse, når de arbejder med havarerede køretøjer på en motorvej, foreslår justitsminister Morten Bødskov i et lovforslag næste måned.
Gas alternativ til el for lastbiler
- Busser og lastbiler kommer ikke til at køre på el. Derfor må vi overveje noget andet, siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) med blikket rettet mod den forventede kæmpe produktion af biogas.
- De tunge køretøjer har et hurtigere brændselsgennemløb, så de kan hurtigere forrente sig. Derfor er gas interessant for tunge køretøjer, siger han.
Gebyr på kurser i farligt gods
Justitsminister Morten Bødskov vil opkræve gebyr for chaufførkurser i vejtransport af farligt gods, fremgår det af et lovudkast, som er i høring til 8. november. Gebyret skal dække de nye krav i ADR-konventionen. Lovforslaget fremsættes dog allerede 31. oktober.