23948sdkhjf

Iveco løb med titel

Iveco Stralis Hi Way har vundet titlen Truck of the Year 2013.
Kåringen fandt sted på IAA messen i Hannover i går tirsdag aften, da de 24 jurymedlemmers stemmer blev talt op.

Andre nominerede var den nye Mercedes-Benz distributions-lastbil, Antos, og den tysk/japanske lastbil Fuso Canter.

Den italienske vinder-lastbilen er så ny, at det første eksemplar ikke er leveret til en kunde endnu. Iveco præsenterede bilen den 1. juli - netop samme aften som Italien tabte til Spanien i Europamesterskaberne i fodbold.

Ved den lejlighed udtalte Ivecos topchef, at Iveco - uanset kampens udfald - ville vinde. Den nye Stralis bliver nemlig produceret på Ivecos fabrik i Madrid, Spaniens hovedstad.

Premiere på IAA

Heller ikke nr. 2 i konkurrencen, Mercedes-Benz Antos, kører på de europæiske landeveje. Den havde først verdenspremiere på IAA-messen i Hannover, som finder sted netop i disse dage.

Når disse to biler alligevel kan være med i konkurrencen, skyldes det, at de er blevet præsenteret for juryen og testet inden den 1. oktober. Netop dette krav opfylder begge.

Transportmagasinet følger naturligvis op på disse biler i de kommende numre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094