23948sdkhjf

DSV vinder kontrakt om hospitalslogistik

DSV og Bispebjergs nye hospital skal definere nye standarder for hospitalslogistikken i Region Hovedstaden. Det omfatter flytning af patienter, senge, udstyr og varer.
- Det er af afgørende betydning for byggeriet af det nye hospital, at vi får fastlagt strategien og principperne for logistikken så tidligt som muligt, siger projektleder Isabelle Bossen Nielsen fra Bispebjerg-projektet.

- Vi er rigtig tilfredse med at have DSV med på vognen. Deres mangeårige erfaring med at løse komplekse logistikudfordringer gør, at vi sammen kan få skabt de optimale rammer fra starten.

Administrerende direktør fra DSV Solutions, Henrik Mørch ser spændende muligheder i et samarbejde med sundhedssektoren:

- Vi er glade for at være med i dette projekt. Det interessant for os er at åbne op for hospitalssegmentet, hvor der ligger et stort fremtidigt forretningspotentiale.

Ny logistikbygning

Noget af det første, der skal bygges, er en ny logistikbygning, som skal være en modtage- og leveringscentral for det nye hospital.

Her placeres blandt andet varemodtagelsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, der analyserer blodprøver og forskellige forskningsfaciliteter.

Logistikbygningen kan dimensioneres til at rumme mange flere funktioner på sigt, når byggeriet af det nye hospital og psykiatri skrider frem. Det er noget af det, DSV skal hjælpe med at definere.

Fyrtårnsprojekt

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland har af Region Hovedstaden fået til opgave at udarbejde business cases for logistik i et såkaldt fyrtårnsprojekt.

Formålet er at sætte nye standarder for logistikken på hospitalerne i regionen. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er tovholder på fyrtårnsprojektet med rådgivningsbistand fra DSV og Devoteam.

- Vi er lige nu i gang med at fastlægge logistikken på strateginiveau, og det er vigtigt for os at dele de gode erfaringer med andre hospitaler. Det er det en spændende udfordring at få lov til at lede dette fyrtårnsprojekt og påvirke, hvordan logistikken skal foregå i fremtidens hospital, slutter projektleder Isabelle Bossen Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093