23948sdkhjf

Danmarks første lydløse skraldemænd

Kolding Kommune sætter i samarbejde med Meldgaard Miljø den første hybrid-skraldebil i drift i Danmark.
Kolding kommune anvender i dag 12 almindelige skraldebiler, der kører på diesel. Fra starten af september vil den første "parallel-hybrid" skraldebil være i drift. Med parallel-hybrid menes, at det både er en dieselmotor og en el-motor, som driver bilen.

Bilen skal køre på en rute rundt i Strandhuse, Drejens, Nr. Bjert og lidt af den indre by i Kolding Kommune.

- Borgerne vil opleve, at indsamlingen foregår med en meget lydsvag lastbil, fortæller Michael Andersen fra Kolding Kommunes renovationsafdeling.

- Bilen betjenes med el både når tømningen af sække og containere sker, men også når bilen startes vil det være el-drift, som driver bilen. Det er først, når skraldebilen når cirka 30 km/t, at bilen vil anvende diesel.

Indsættelse af den nye parallelhybrid skraldebil vil blandt andet betyde væsentlig reduktion af støj, CO2-fortrængning og energibesparelser.

Se bilen onsdag

Det vil være muligt at se den nye parallelhybrid skraldebil ved et arrangement på onsdag den 5. september 2012 kl. 12.00-13.00 på Hans Haves Vej i Kolding (P-pladsen ved Kristkirken).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112