23948sdkhjf

Salget af gaffeltrucks stiger langsomt

Salget har det med at gå op og ned. De seneste år er salget af gaffeltrucks og lagerudstyr gået støt og roligt - og meget langsomt - fremad.
I 2009 og 2010 lå salget af gaffeltrucks stabilt, men på et meget lavt niveau. I 2011 begyndte det at gå fremad. Det gjorde det også og i starten af 2012; men fremgangen gik meget langsomt. Væksten er fladet ud og ligger nu 16 procent over salget sidste år.

Det samme kan siges om lagerudstyret - de såkaldte ware house trucks. Her var 2009 og 2010 også de absolutte bundskrabere.

I 2011 steg markedet stærkt; men det skete i forbindelse med nødvendige udskiftninger af materiellet efter finanskrisen. Disse udskiftninger kommer ikke igen i indeværende år. Derfor den lille nedgang i salget af lagerudstyr.

- Jeg vælger at se det positive i den lave vækst, siger adm. direktør Peter Møller, formand for IFAG, der repræsenterer gaffeltruckbranchen herhjemme.

- Vi er stadig under påvirkning af finanskrisen; men vi kan se en spirende optimisme i visse virksomheder og i visse brancher. Det er ikke hele samfundet, som løfter sig. Der foregår noget i enkelte sektorer. Salget har en støt stigende, men dog langsom fremgang.

- Tingene går den rette vej, konkluderer IFAG-formanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062