23948sdkhjf

Langt mellem snapsene

Danske Speditører er ikke begejstret for regeringens forslag til finanslov, men der er positive punkter.
Danske Speditører noterer sig, at der i finanslov 2013 ikke er taget stilling til, hvordan transportbranchen kan få forbedret sine muligheder for at øge værdiskabelsen.

- Set herfra er der langt mellem snapsene, siger adm. direktør Martin Aabak, Danske Speditører.

- Det positive er, at branchen er omfattet af investeringsvinduet, der giver mulighed for at afskrive 115 procent på ny driftsteknologi, apparatur og maskiner mv. i 2012 og 2013.

- På positivsiden noterer jeg også, at der vil blive sat penge af til at følge op på arbejdet i regeringens Vækstteams, herunder det, der beskæftiger sig med det maritime Danmark.

Kørselsafgift

- Negativt er det, at den bebudede kørselsafgift for lastbiler kommer til at belaste vareforsyningen med et ekstrabidrag til "bedre og billigere offentlig transport."

- Udskiftningen af Storstrømsbroen må betragtes som en nødvendig investering for at fastholde værdien af den kommende Femer Bælt-forbindelse.

- Regeringen vil inden for en udgiftsramme på 22 millioner kroner afdække, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP), til løsning af offentlige infrastrukturprojekter. OPP er godt og burde kunne bruges til en havnetunnel i København, slutter Martin Aabak.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11