Flere omkostninger for skibstrafikken
Nu må den skærpede lodspligt i Limfjorden tages op igen. Den er konkurrenceforvridende, skriver Aalborg Havns direktør i dette indlæg.
Onsdag den 28. marts 2012 kl. 22.26 kolliderede det finske fragtskib Ramona med gennemsejlingsklappen på jernbanebroen over Limfjorden. Udbedringen af skaderne andrager over 20 millioner kroner, og togtrafikken til/fra Vendsyssel blev lammet i godt syv måneder.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn vurderede hurtigt, at en skærpelse af skibenes pligt til at have lods ombord vil forebygge fremtidige hændelser af tilsvarende art. Dermed har han pålagt skibstrafikken på Limfjorden - og udelukkende på Limfjorden - udgifter, som er konkurrenceforvridende i forhold til passage af broer i det øvrige land.
Skib og brovagt frifundet
Den Maritime Havarikommission har undersøgt baggrunden og hændelsesforløbet. I mandags den 24. september 2012 blev kommissionens rapport offentliggjort.
I konklusionen kan bl.a. læses:
"Ramona nærmede sig Jernbanebroen under alle involverede parters forventning om en problemfri gennemsejling. Ingen tekniske fejl ved hverken skibet eller broen var til hinder herfor…Ingen forhold ved Ramona eller sejladsen før kollisionen afveg væsentligt fra andre tilsvarende skibe og deres sejlads gennem broerne mellem Aalborg og Nørresundby".
Den konklusion er det tætteste, man kan komme på at frifinde såvel skib som brovagt for skyld i kollisionen.
Til gengæld rummer rapporten eksempler på en kommunikation, som trænger til at blive opgraderet. Som der står i havarikommissionens rapport:
"Der har udviklet sig en praksis, der afviger fra forskrifterne, og som Ramonas skibsfører ikke var eller kunne være bekendt med".
Forfejlet skærpelse af lodspligt
Med Den Maritime Havarikommissions rapport i hånden synes Ole Sohns skærpelse af lodspligten på Limfjorden at være forhastet og forfejlet.
Tidligere var det skibe på 80 meter og derover, som skulle have lods ombord ved passage af broerne mellem Aalborg og Nørresundby. Nu omfatter lodspligten skibe ned til 53 meters længde.
I praksis betyder det stort set alle de fragtskibe, som besejler fjorden og dens havne. Det er alt for restriktivt og har påført den søværts transport ekstra omkostninger.
Teknologi i stedet for politik
Vandvejene er både miljø- og sikkerhedsmæssigt at foretrække til godstransport frem for landevejene, og det er urimeligt, at uheld til søs straks medfører ny regler.
Vi skal den anden vej: Investering i teknologi, der kan sikre trafikken. Nytænkning i stedet for mere politik på vandvejene.
Det er betænkeligt, at erhvervs- og vækstminister Ole Sohn indfører en så konkurrenceforvridende "nytænkning", før der foreligger en konklusion på hændelsesforløbet.
Dialog med myndighederne
havarikommissionens rapport står blandt andet:
"Hændelsen afspejler, at det er forbundet med risiko at operere med meget snævre marginer, hvor jernbanedrift møder skibsdrift".
Samtidig anbefaler kommissionen, at Søfartsstyrelsen tager initiativ til en dialog med Trafikstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og lodserne med henblik på at gennemgå relevante forhold vedrørende sejladssikkerhed i forbindelse med sejlads under broer.
Håber på dialog med havnene også
I forbindelse med skærpelsen af lodspligten på Limfjorden sagde Ole Sohn:
"Når havarikommissionens rapport foreligger, vil vi se på, om der er behov for andre tiltag til at forbedre sikkerheden, og om den skærpede lodspligt bør justeres".
Nu foreligger rapporten. Både på skibene og i havnene ser vi frem til, at dialog og politisk nytænkning vil medføre øget sikkerhed uden forringelse af et enkelt områdes konkurrenceevne.
Set fra Limfjords-side har vi intet ønske om, at den skærpede lodspligt bliver udstrakt til resten af landet. Tværtimod. Der må være andre og bedre løsninger til fremme af sikkerheden på den livsvigtige, vandbårne godstransport.
