23948sdkhjf

Undgå fejl på bremserne de næste tre uger

De næste tre uger holder ITD åbne møder for vognmændene rundt omkring i landet. Der er blandt andet fokus på bremserne.
På møderne vil ITD’s lastbiltekniske eksperter - Jørn-Henrik Carstens og Steffen Johannsen - præsentere en helt ny og lavpraktisk tjekliste, som vognmænd og chauffører kan bruge til at få antallet af bremsefejl ned.

- Fra politiet er meldingen, at op mod en tredjedel af de vogntog, som bliver udvalgt til en decideret bremsekontrol, har fejl på bremserne, fortæller Jørn-Henrik Carstens.

- Det er selvfølgelig ikke hvert tredje vogntog, som kører rundt med fejl på bremserne. Ved kontrollerne er politiet dygtige til at udvælge lige præcis de vogntog, som har tegn på fejl. Men faktum er, at enhver bremsefejl er en for meget. På møderne vil vi slå et slag for at komme ind i kampen mod fejlene.

- Vi arbejder sammen med producenter og myndigheder for at få bygget bedre bremser, men vognmanden og chaufføren kan selv gøre en indsats. Det vil vi gerne bidrage med, siger Jørn-Henrik Carstens.

Syn møder for vognmændene

ITD's vognmandsmøder finder sted her:

Tirsdag d. 23. oktober 2012, Korporalskroen, Karlslunde.

Torsdag d. 25. oktober 2012, Fangel Kro & Hotel, Odense S.

Onsdag d. 31. oktober 2012, Shell Motel & Cafeteria, Støvring.

Torsdag d. 1. november 2012, Helnan Aarslev Hotel, Aarhus.

Tirsdag d. 6. november 2012, Nupark, Holstebro.

Onsdag d. 7. november 2012, FDE Center Padborg, Padborg.

Torsdag d. 8. november 2012, Hovborg Kro, Hovborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062