Ønsker aftale med Tyskland
Vognmænd ønsker sikkerhed for, at den tyske modulvogntogstype kan passere grænsen.
Der er såmænd danske vognmænd, som gerne vil investere i de modulvogntog, bekræfter kommunikationschef Nikolaj Stig Nielsen. De savner bare sikkerhed for, at de må krydse grænsen.
- Det grænseoverskridende er den største juridiske forhindring, siger han.
- Transportkommissæren siger, at landene kan aftale det med hinanden. Vi efterlyser bare en sådan aftale.
EU-kommissær Siim Kallas har strakt sig så vidt som til at lade det være op til de enkelte lande og ikke EU at bestemme. Heri ligger den mulighed, som ITD ønsker udnyttet.
- En sådan aftale skal Danmark indgå med den tyske forbundsregering, og ikke delstatsregeringen i Kiel, understreger Nikolaj Stig Nielsen.