Nyt fra Borgen
Korte nyheder for transportbranchen fra Christiansborg.I dag om terrorsikring, rastepladser og moitorveje.
- Havnene pålægges alt for mange omkostninger til ingen verdens nytte, siger trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) om udgifterne til terrorsikring. I et par spørgsmål til trafikministeren opfordrer han regeringen til at lave en analyse af trusler og risici for terror for havnene. Desuden foreslår han en belgisk model med gradueret og omkostningsbevidst tilgang til havnenes terrorberedskab.
Åben for skilt til rasteplads
Den kommende FN-konvention om vejafmærkning behøver ikke at være helt færdig og vedtaget, før der kan skiltes til den sikre rasteplads i Padborg. Den er certificeret med fire hængelåse efter EU's officielle vurderingssystem. Hidtil har transportminister Henrik Dam Kristensen (S) nægtet, men nu stiller han i udsigt, at man kan overveje en skiltning, når "konventionsarbejdet kommer længere i den fælles afklaring.
Kalundboirg savner en motorvej
En udbygning af vejen mellem Kalundborg og Holbækmotorvejen haster og skal begynde med strækningen fra Kalundborg til Bjergsted, lyder opfordringen fra Novo, Novozymes, Statoil og Dong Energy (Asnæsværket). Det vil få godstransporterne til at forløbe bedre og hurtigere, hvis rute 23 udbygges til en motorvej.
Minister lover vej til Holstebro
- Regeringen har tidligere meldt klart ud, at vi vil videreføre arbejdet med etableringen af en ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Den holdning har vi ikke ændret, forsikrer transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i et svar til Liselott Blixt.