23948sdkhjf

Nyt fra Borgen

Korte nyheder fra Christiansborg.
DF og SF lune

på fransk tolkning

En stramning af den danske tolkning af EU’s cabotageforordning er på trafikforligspartiernes (alle minus Enhedslisten) møde 23. august. Både Kim G. Christiansen (DF) og Anne Baastrup (SF) er interesserede i den franske praksis med tre cabotageture i løbet af en hel uge. Den danske praksis tillader tre indenrigsfragter efter hver tur over grænsen, der dog ikke må være på skrømt. Trafikstyrelsen har inviteret branchen til møde om emnet samme dag.

Miljøzoner for

arbejdsmaskiner

Miljøminister Ida Auken har kig på ikke-vejgående maskiner såsom entreprenørmaskiner. Hun ønsker EU-regler, der dels påbyder partikelfiltre, dels sætter grænser for forurening ved anvendelse i miljøzoner ligesom lastbiler.

Ekstra milliarder

til projekter

Signalprogrammet til godt 20 milliarder kroner bliver en del billigere. Hvor meget står hen, men det drejer sig om milliarder, som trafikpolitikere som Kim G. Christiansen (DF) sagtens kan bruge: - Vi har en masse gode vejprojekter, hvor VVM-redegørelserne er færdige - der er en motorvej til Kalundborg og yderligere elektrificering af banen.

Færinger får

Færeringe førerkort til EU

Færøske erhvervschauffører har udsigt til at kunne få et midlertidigt førerkort, der giver ret til at køre lastbil i hele EU i seks måneder. Det skyldes et ændringsforslag i EU-forhandlingerne om fartskrivere og køre-hviletider. Et medlemsland får ifølge forslaget lov at udstede et sådant førerkort til en chauffør fra et andet land, der ikke er tilsluttet den europæiske overenskomst om arbejde i international vejtransport, AETR-overenskomsten.

Varebiler oftere

til bilsyn

Varebiler skal til årligt syn efter det sjette år, hvis transportkommissær Siim Kallas får vedtaget sin bilsynspakke, der tillige tager det første skridt mod et europæisk kontrolsystem af km-tællere anerkendelse af synskontrolattester i hele EU. For danske biler betyder det et års fremrykning af det tredje syn. Erhvervskøretøjer med en god synshistorie kan forvente en lempeligere behandling ved synsrazziaer ved vejsiden. Bilsynspakken er i høring til 13. september.

DF muggen over

droppet chipkort

Dansk Folkeparti har trukket sin opbakning tilbage til nye chauffør- og kørselsregler, fordi sammenlægningen af fører- og kørekort til ét kort er droppet i Bryssel. Ét chipkort ville ellers gøre det nemmere at kontrollere køre-hviletider og styrke indsatsen mod social dumping, anfører EU-ordfører Pia Adelsteen (DF). Liberal Alliance og Enhedslisten siger også nej til kompromisforslaget om tachografer og køre-hviletider.

Messe i Herning

med politikere

Næste års transportmesse i Herning i april holder to politiske debatter. Adm. direktør Georg Sørensen og projektchef Henriette Træholt opfordrer trafikpolitikerne til at reservere 4. og 5. april, selv om emnerne ikke kendes endnu.

Skovvejen koster

1,9 mia. kr.

Motorvejen til Kalundborg – Skovvejen - er kommet et stykke længere i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen om Regstrup-Kalundborg er i høring til slutningen af august, og derefter udarbejder Vejdirektoratet grundlaget for en politisk beslutning. Prisoverslagene ligger omkring 1,9 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094