Det endelige opgør
ugens leder i Transportmagasinet handler om kampen mellem DTL og ITD. Den synes at spidse til.
VÆRST SER DET ud for DTL, hvor medlemmerne både er trætte af den evige konkurrence mellem de to organisationer, og trætte af, at der er så langt til København - som Poul Rudolf udtrykker det andetsteds her i avisen. Medlemmerne og DTL’s ledelse taler ikke samme sprog. Endelig er der også et ønske - måske ikke blandt alle - om at frigøre sig for den organisationstvang, der ligger i DTL’s organisationsstruktur. Sidst, men ikke mindst, mangler medlemmerne penge - eller i det mindste vilje - til at finansiere DTL. Hos konkurrenten ITD får medlemmerne meget mere for pengene, føler de. I hvert fald når det handler om services.
NÅR DET KOMMER til politisk indflydelse, er der ingen tvivl om, at DTL skal have langt den største del af æren for de mærkesager, som branchen har vundet de senere år. Godt nok har ITD bakket op i alle sagerne - bortset fra cabotage-spørgsmålet - men hvis det ikke havde været for DTL, ville vognmandsbranchen haft have haft det sværere, end de har det i dag.
ITD HAR INGEN chance for at få den samme indflydelse. Ikke før de bliver rigtige københavnere med stort K. Godt nok vil de oprette et kontor i København; men det bliver - indtil videre - blot et sted, hvor ITDs embedsmænd kan opholde sig, mens de venter på fly eller tog tilbage til Sønderjylland. Gør som landbruget. Flyt til København! Det er naturligvis for tiden urealistisk; men ikke desto mindre nødvendigt, hvis ITD virkelig skal afløse DTL, som branchens hovedorganisation.
