Danske havne søger inspiration i USA
Danske havne skal kunne måle sig med de bedste havne internationalt. Derfor har havnedirektører været på besøg i både USA og Kina.
Efter besøgene konkluderer han, at de danske erhvervshavne er i verdensklasse; men at de også kan lære en masse.
- De amerikanske havne har inden for få år øget deres markedsafdelinger betydeligt, fortæller han.
- Handelsaftaler med Kina har skabt vækst i samhandel. Mange havne, der er på størrelse med de danske havne, arbejder meget internationalt og har samarbejde med handelsorganisationer, konsulater og ambassader.
- De indgår også samarbejdsaftaler direkte med havne og industrier i Kina.
Et andet opmuntrende træk fra det store udland er de såkaldte "incubation programmes" - havnenes samarbejde med opfindere og udviklere.
- Det er programmer, som med enkle midler hjælper havnenes kunder til bedre og mere effektive produkter og metoder.
Masser af kontakter
Uffe Steiner Jensen mener, at besøgene kan hjælpe havnene med at knytte kontakter.
- Vi kan formidle viden både til havnene og til danske og europæiske politikere. Efter mit besøg i Kina og Singapore er mange mails sendt frem og tilbage til værter, lokale kontakter og danske handelsmedarbejdere.
- Flere møder er ved at blive arrangeret nu. Også havnedirektørernes besøg hos seks vestkysthavne i USA har skabt masser af kontakter.
Det er meget opmuntrende, at den gensidige vilje og interesse for at udveksle viden og erfaring er så overvældende. Vi kan lære meget, men det er også mit indtryk, at vi kan give noget tilbage, slutter han.