Lettelser for transportbranchen
Regeringen vil lette de administrative byrder for erhvervslivet. Af 40 forslag er de fem specifikke for transport- og vognmandsvirksomheder.
Regeringen skal behandle forslagene efter et "følg-eller-forklar" princip. Det betyder, at regeringen skal gennemføre forslagene eller komme med en god forklaring på, hvorfor de ikke kan gennemføres.
Af de 40 forslag vedrører de fem specifikt transport- og vognmandsbranchen. Det drejer sig om:
* Indførsel af elektronisk CMR-fragtbrev
* Håndhævelse af regler for dyretransport
* Miljøzoner på europæisk plan
* Følgebiler og ledsageruddannelse ved særtransporter
* Fælles EU-regler for miljøzonemærker
Indførsel af elektronisk CMR-fragtbrev
Otte lande har ratificeret et tillæg til CMR-konventionen, så elektroniske fragtbreve anerkendes på linje med fragtbreve i papirudgave. Danmark har stadig ikke ratificeret dette tillæg til CMR-konventionen, så elektroniske fragtbreve anerkendes ikke ved internationale transporter i Danmark. Dette opfatter regeringen som en barriere i forhold til effektiviteten i transportkæden.
Derfor lyder forslaget fra Virksomhedsforum. at Danmark bør ratificere tillægget til CMR-konventionen om de elektroniske CMR-fragtbreve.
Håndhævelse af regler for dyretransport
Danmark har en striks håndhæves EU-reglerne for dyretransport, uanset om reglen medfører ringere dyrevelfærd og farligt arbejdsmiljø. Desuden gives der meget højere bøder for overtrædelser.
Det gælder blandt andet:
1) Regel om adskillelse af kønsmodne dyr.
2) Regel om transportørens ansvar for at se skader på og sygdomme hos dyr, hvor skaderne ikke er synlige.
Virksomhedsforum foreslår en gennemgang af reglerne og en gennemgang af den danske praksis på området. Udgangspunktet er, hvad kan med rimelighed forlanges af chauffører og vognmænd.
Miljøzoner på europæisk plan
Virksomhedsforum mener, at det er uhensigtsmæssigt og en barriere, at hverken reglerne om kravene i miljøzoner og udseende af miljøzonemærkater er harmoniseret i EU.
Sagen berører alle transportvirksomheder, der udfører godskørsel i byer med miljøzoner.
Virksomhedsforum mener, at den "danske model" bør indføres i EU. I Danmark har lovgivningen sikret, at der gælder de samme krav i de kommuner, der indfører miljøzoner. Det samme bør man sikre via EU-regulering.
Så vidt vides, så er reglerne ikke engang harmoniseret i de forskellige EU-lande. I for eksempel Tyskland er kravene i byer med miljøzoner forskellige.
Følgebiler og ledsageruddannelse ved særtransporter
I dag er det ikke tilladt for ledsagere i følgebiler til særtransporter at dirigere trafikken, selvom der i praksis er behov herfor dagligt. Politiet ikke har ressourcer til at løfte opgaven. Derfor er forslaget til regeringen, at følgebilschaufførerne får uddannelse og hjemmel til at dirigere trafikken.
I 2003 blev der i den daværende Færdselsstyrelse nedsat en arbejdsgruppe, der skulle tage stilling til, hvordan uddannelsen af chauffører i ledsagebiler til særtransporter skulle foregå.
Arbejdsgruppen leverede dengang et færdigt koncept. Herefter lå sagen stille, mens myndighederne drøftede, om sagen hørte til under Justitsministeriet eller Transportministeriet.
I 2005 samlede man arbejdsgruppen igen med nye folk og blev enige om konceptet om uddannelse af chauffører fra 2003. Her syv år senere er det desværre stadig ikke lykkedes at få igangsat det
nødvendige lovarbejde, så uddannelsen kan komme i gang.
Fælles EU-regler for miljøzonemærker
De fire største danske byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg har fået lov til at oprette miljøzoner, hvor lastbiler og busser:
* enten skal være udstyret med et miljøzonemærke, der dokumentere at de lever op til kravene i miljøzonen
* eller har et eftermonteret partikelfilter.
Tilsvarende regler findes i en række andre lande, herunder Tyskland - men der er ikke et fælles EU-mærke eller en gensidig anerkendelse af mærkerne.
Det vil sige, at lastbiler og busser i international trafik skal have både et dansk og et tysk mærke på, hvis det skal ind i miljøzonerne.
Virksomhedskultur anbefaler derfor, at der arbejdes for fælles EU-regler om miljøzonemærker. Alternativt bør regeringen søge at indgå aftaler med de nærmeste lande om gensidig anerkendelse af hinandens miljøzonemærker.
