23948sdkhjf

Færre lastbiler til Danmark

Opbremsning i den internationale lastbiltrafik. De seneste tre måneder er den samlede trafik af lastbiler ind i Danmark faldet med 6,5 procent, viser ITD grænsetælling.
Ifølge tællingen var der i tredje kvartal i gennemsnit 4.795 daglige lastbil-passager ind i Danmark. I foråret var tallet 5.126.

Nedgangen foruroliger ikke ITD, for tallet er fortsat højere end sidste år. i Tredje kvartal 2011 passerede 4.708 lastbiler i gennemsnit de danske grænser.

46 procent af de lastbiler, der krydser den danske grænse, er ejet af danske virksomheder. Omkring halvdelen af de danskejede biler i grænsetrafikken er imidlertid indregistreret i udlandet. Det er især i Tyskland og i Østeuropa, at danske vognmænd indregistrerer deres eksportbiler.

Udflagning uundgåeligt

- Udflagning er en del af billedet, når det handler om de danske vognmænds muligheder for at klare sig internationalt, siger ITD's erhvervspolitiske chef, Poul Bruun.

- Situationen for lastbiltransporten er ikke anderledes end for industrien. Tendensen er, at produktionsapparatet flyttes til lande med lavere lønninger end de danske. Udflagningen er ganske enkelt en forudsætning for, at de danske transportvirksomheder kan konkurrere internationalt.

- Eksportkørslen er blevet udflaget til udenlandske lastbiler, fordi den danske eksportoverenskomst ikke er internationalt konkurrencedygtig, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062