23948sdkhjf

Flere fartkontroller på vej

Politiet vil i efteråret massivt forøge antallet af automatiske fartkontroller.
Regeringen ønsker at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, som skyldes for høj fart.

Derfor lanceres nu en trafiksikkerhedspakke, som indeholder en massiv forøgelse af politiets automatiske fartkontrol. Det er et tiltag, som glæder justitsminister Morten Bødskov (S).

- De kommende 18 måneder sker der en firedobling af antallet af politiets fotovogne, siger justitsministeren.

- Politiet i hele landet vil allerede i løbet af næste år få langt bedre mulighed for at sætte ind med fartkontroller på de strækninger, hvor der er et færdselssikkerhedsmæssigt behov.

- Desværre ser vi stadig, at for høj hastighed er en medvirkende faktor i mange alvorlige trafikulykker. Rådet for Sikker Trafik anslår, at hvert tredje trafikdrab vil kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne.

Den øgede fartkontrol er blot et blandt flere nye tiltag i regeringens bestræbelser på generelt at forbedre trafiksikkerheden. Andre initiativer:

Ÿ Styrke indsatsen mod de såkaldte "sorte pletter" i trafikken. Det er vejstrækninger og vejkryds med højere risiko for trafikuheld.

Ÿ Flere "multi-kontroller," hvor et større antal bilister tages ind til rutinekontrol for blandt andet påvirkning af spiritus eller narkotika, brug af sele samt besiddelse af gyldigt kørekort mv.

Ÿ Styrkelse af den forebyggende indsats med kampagner som for eksempel Rådet for Sikker Trafik.

Ÿ Støtte og hjælp til ofre for trafikulykker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063