Radio - torsdag
ErhvervsMagasinet har i dag udsendelser om social dumping, kommuners indkøb og optimisme i erhvervslivet.
- Vi forventer at møde virksomheder, som har registreret sig lovmedholdigt. Men vi må også regne med, at finde steder, hvor man forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest. Snyde de danske regler, og få sig en lille sort indkomst, fortæller Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet og koordinator på den landsdækkende aktion.
Kommuner forpligter sig til grønne indkøb
- Et partnerskab forpligter seks kommuner til at gøre en ekstra indsats for miljøet gennem deres indkøb.
- Noget af det vi i København og andre kommuner har sat fokus på, det er energirenoveringer, fortæller kontorchef i Københavns kommune, Lisbeth Kjær Thomsen.
- Vi går ind og investerer i løsninger, hvor institutionerne kan spare strøm og varme. Det giver en rigtig god økonomisk case på længere sigt, og det er godt for miljøet,
Spirende optimisme
Danske virksomheder ser mere optmistisk på fremtiden, viser undersøgelse fra Dansk Erhverv. Ud af 742 adspurgte svarer næsten halvdelen, at de forventer større omsætning i 2012.
- Der er en række indikatorer på, at det lysner en lille smule. Ledigheden ligger stabilt med et relativt lille fald, og privatforbruget har udviklet sig en lille smule positivt. Alt sammen små tegn på, at der et gryn af optimisme, siger Geert Laier, analysechef i Dansk Erhverv.