Hybridlastbiler giver helt nye muligheder for natdistribution
Med hybridlastbiler er støjgener ikke længere en hindring for natdistribution i beboelsesområder
Men brugen af hybridlastbiler åbner også op for andre og mindst ligeså interessante muligheder, lyder det fra TNT Express i Danmark. Nemlig natdistribution.
- Det er et af de områder, vi arbejder meget på, og tror, der er en stor fremtid i, fortæller administrerende direktør Frank Jørgensen til Transportmagasinet.dk.
Den trafiktæthed vi har i dagtimerne, den har vi ikke om natten.
Men et af de helt store problemer med natdistribution i dag er, at de her biler ikke er særlig velsete i villaområderne. Forestil dig man ligger og sover og der holder en lastbil i tomgang udenfor så ruderne de står og vibrerer. De montører der får leveret varer om natten, de er ikke gode venner med naboerne i ret lang tid.
Så der er mange virksomheder, der afholder sig fra at gå ind i natdistribution, fordi de ikke vil være bekendt at vække naboerne, fordi de skal have leveret varer.
- Men hybridlastbilerne giver lige pludselig en helt anden dimension. Man skal ikke tænke på støjgener, fordi man kører i en elbil.
Jeg tror, at lige præcis hybridlastbilerne kan være dét, som vi alle sammen har gået og ventet en lille smule på, siger Frank Jørgensen til Transportmagasinet.dk
Rækkevidden ikke god nok
- Der er ingen tvivl om, at det er rigtig interessant for os at snakke hybridlastbiler, siger han. Men situationen er den, at dén rækkevidde de konventionelle elbiler har haft på det danske marked ind til videre simpelthen ikke har været god nok. Derudover så har vi nogle temperaturer herhjemme som gør, at i hvert fald den ene halvdel af året så bliver rækkevidden yderligere reduceret. Det betyder i praksis, at hvis som vores distributionsbiler kører med last, ja så har man måske en rækkevidde på maksimalt 100 - 120 km. Og ikke de 160 som man normalt gåt ud fra.
Vi har længe skulet til, hvordan man kan gøre det her smartest, og her har det været hybridbiler vi har haft i tankerne. Så man i princippet kan bruge konventionel brændsel, når man kører fra vores terminaler og ud i de områder, hvor man distribuerer. Og så kan man så gå over til at køre på el i særdeleshed i byzonerne.
Forsøg i Danmark
De første erfaringer fra forsøget med hybridlastbiler i Frankrig er gode. Og Frank Jørgensen forventer, at der går et par måneder, så kommer der en rapport om forsøget.
- Hvis den falder ud, som det ser ud til i øjeblikket, så vil jeg skyde på, at vi kan reagere inden for 4 - 6 måneder og være i stand til at lave tilsvarende forsøg her i Danmark, siger han til Transportmagasinet.dk.