Skraldetragte et hit på rastepladser
Det er slet ikke så svært at få bilisterne til at bruge affaldsspande. Det skal bare være nemt og hurtigt
Men ved Ejer Bavnehøjs rastepladser har man på bare få måneder reduceret mængden af affald på tilkørselsramperne med hele 75 procent.
Her kan man komme af med affaldet i bilen nemt og hurtigt – og helt uden at forlade køretøjet.
Løsningen hedder skraldetragte.
- Det er et nyt servicedesignkoncept, fortæller projektleder Iben Højer Hansen fra Dansk Design Center.
- Vi har samlet 15 partnere, som alle arbejder med rastepladser, veje og motorveje og alle på en og anden måde er i berøring med al det affald, der ligger derude. Vi har bl.a. snakket med Hold Danmark Rent, Q8, og Monarch. Vi har haft vejdirektoratet med som aktiv spiller, ligesom vi har haft lastbilchaufførernes forbund med. Og så har vi været ude på rastepladserne og snakke med chaufførerne. Høre hvad det er, der gør, de smider affald ud af vinduet. Hvorfor de ikke står ud af bilen og smider det i skraldespanden, når den nu er der, siger Iben Højer Hansen til transportmagasinet.dk.
Hurtigt og nemt
- Det der især går igen er jo, at det skal gå hurtigt. Mange spiser i bilen, og så sidder de f.eks. med en pose og kop og ved ikke, hvad de skal gøre af det. Der er ikke ret mange biler efterhånden, der bliver lavet med hverken skraldespand eller askebæger. Når så man har kørt et antal kilometer efter en rasteplads, så er det bare ubehagligt at have affaldet i bilen og så ryger det ud af vinduet.
Skraldetragtene er produceret, så de passer præcis til vindueshøjde både til lastbiler og personbiler, fortæller projektlederen.
- Man kan faktisk køre ind i den særlige bane, smide sit affald ud og komme hurtigt afsted ud af motorvejen.
Hun fortæller til transportmagasinet.dk at mængden af henkastet afffald i løbet af få måneder er reduceret med 75 procent. Og det er overraskende positivt
- Vi havde et mål om, at vi ville prøve at se om vi kunne nedsætte mængden af affald med 25 procent på tilkørselsrampen til motorvejen, siger Iben Højer Hansen.
