23948sdkhjf

Enighed om EU’s store trafikplan

Næste skridt er forhandlinger med EU-parlamentet. Den endelige udformning afgøres af finansministrenes forhandlinger om EU-budgettet.
Transportminister Henrik Dam Kristensen er selv overrasket over, at det allerede midt i det danske EU-formandskab er lykkedes at skabe enighed om de nye retningslinier for EU’s transportnet TEN-T, som EU-kommissionen fremlagde 19. oktober 2011 under titlen “Connecting Europe Facility."

Henrik Dam Kristensen kalder det fantastisk, og transportkommissær Siim Kallas er også imponeret over den hurtige enighed blandt EU’s transportministre, som mødtes forleden i Bruxelles med Henrik Dam Kristensen for bordenden.

- Vi har fået et nyt kort for transportsektoren med europæisk merværdi, sagde Henrik Dam Kristensen, mens Siim Kallas erklærede: - Før havde vi et forslag. Nu har vi en plan.

Få ændringer

Enigheden kom i hus efter nogle mindre justeringer i den oprindelige plan: Italien fik Milano med på hovednettet for jernbaner. Det samme gjaldt Biaystok i det nordøstlige Polen, mens Rumænien fik mere EU-finansieret vej.

Spanien fik ikke mere i denne omgang, men sætter sin lid til, at EU-parlamentet tilføjer yderligere projekter til listen, der giver adgang til EU-støtte.

* Det danske hovednet for veje og jernbaner har Aarhus og København som knudepunkter med Hamborg som det tredje punkt i trekanten. Ønsket om at udvide hovednettet til Aalborg og videre til Hirtshals blev forbigået.

* Femerforbindelsen er en brik i hovednetkorridoren, der går fra Finland til Malta.

Der skal være råd

Selv om transportministrene er nået til enighed, er EU’s finansministrene endnu ikke taget i ed. De kommer ind i forhandlingerne senere.

Det siges udtrykkeligt, at medlemslandene kan undlade at gennemføre projekter, hvis der ikke er råd, eller projekterne ikke er modne nok. Desuden skal EU-kommissionen tage hensyn til den økonomiske og budgetmæssige situation i EU og i medlemslandene, når den vurderer gennemførelsen om 11 år.

Disse forbehold betyder, at der ikke gives los for alle trafikprojekter. Det afhænger bogstaveligt talt af, hvor meget landbrugsstøtten beskæres i det næste syvårige EU-budget for 2014-2020, som finansministrene netop er begyndt at forhandle.

Danmark er blandt de restriktive lande, der hellere siger “nej" til stigning i EUs budget end “ja" til flere udgifter.

Nøl uden EU-straf

Kommissionen får ikke sit ønske opfyldt om at kunne iværksætte foranstaltninger over for lande, der undlader at investere i mere infrastruktur. Dermed har medlemslandene stadig suverænitet over planlægning og finansiering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11