Scandlines sælger ud
Stena Line overtager fem færgeruter fra Scandlines.
De fem ruter er
* Travemünde-Ventspils,
* Travemünde-Liepaja,
* Nynäshamn-Ventspils,
* Rostock-Trelleborg og
* Sassnitz-Trelleborg.
Desuden er Scandlines' BorderShop i Sassnitz solgt med.
Tre tilbage
Fremover vil Scandlines fokusere på sine såkaldte trafikmaskiner:
* Gedser-Rostock,
* Rødby-Puttgarden og
* Helsingør-Helsingborg.
- Ved at fokusere på vores tre populære ruter og vores dertilhørende landbaserede retailforretning styrker vi vores profil som leverandør af en effektiv og pålidelig transportservice i trekantsområdet mellem Danmark, Tyskland og Sverige, siger Søren Poulsgaard Jensen.
"- Vi har konstant fokus på, hvordan vi bedst muligt udvikler vores virksomhed. Derfor er det et logisk skridt at frasælge fragtruterne i et positivt stemt marked.
Tilbage på Østersøen
Stena Line har tidligere været til stede på ruterne mellem Sverige og Tyskland gennem et samarbejde med Scandlines, men det ophørte, da Scandlines blev solgt til en række kapitalfonde for fem år siden.
De baltiske ruter er et helt nyt marked for Stena Line.
- Vores ambition er at udvikle ruterne og give kunderne større kapacitet og bedre service i fremtiden, siger Gunnar Blomdahl, CEO i Stena Line.
300 medarbejdere
alt vil salget af de fem ruter berøre omkring 300 medarbejdere primært i Tyskland og Baltikum. Medarbejderne hos Scandlines i Tyskland og Letland, der arbejder på de navngivne ruter, vil blive tilbudt nye stillinger hos Stena Line.
Aftalen er betinget af en godkendelse af salget hos de relevante konkurrencemyndigheder.