23948sdkhjf

Mercedes-Benz snupper førertrøjen i transportbranchen

Transportbranchen gør meget for at sætte fokus på en sundere livsstil hos medlemmerne, men hos Mercedes-Benz CPH træder man gerne yderligere i pedalerne.
Det gør man frem mod endagsløbet "Berlin-København," der skal sætte fokus på, at motion giver sundere medarbejdere. Overskuddet fra sponsorer og de cirka 300 cykelmotionister, går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses "TRÆD TIL-kampagne".

Med vinderen af årets Københavnske seksdagesløb, Marc Hester som holdkaptajn og indpisker, trådte Mercedes-Benz CPH’s cykelhold for sidste gang de sjællandske landeveje tynde i forberedelserne mod det der bliver et af de største og samtidig mest krævende cykelevents i 2012.

Endagsløbet Berlin-København byder på 430 krævende kilometer fra Berlins centrum til en festklædt afslutning gennem Elefantporten på Carlsberg.

Mercedes-Benz CPH holdet består af 35 medarbejdere og samarbejdspartnere i transportbranchen. Udover at være en sund social aktivitet, der samler kollegaerne og styrker relationerne på tværs, er det også et signal til branchen om at tage medarbejdernes sundhed og trivsel alvorligt. Specielt i en branche, som byder på meget stillesiddende arbejde.

Støtte en god udviklking

- Vi kan se, at der blandt de vognmænd som vi dagligt er i kontakt med, allerede ydes en indsats for at sætte fokus på nødvendigheden af motion og en sund livsstil, siger salgsdirektør hos Mercedes-Benz CPH, Klaus Hansen, der også er én af initiativtagerne bag projektet.

- Vi vil gerne støtte yderligere op om den positive udvikling i branchen ved for eksempel sammen med en række andre sponsorer at bakke op om Kræftens Bekæmpelses TRÆD TIL-kampagne.

Cyklen mod kræft

TRÆD TIL-kampagnen er Kræftens Bekæmpelses tilbud til blandt andet virksomheder, som ønsker at forene et aktivt liv på cyklen med en aktiv kamp mod kræft.

Kræft rammer i dag hver tredje dansker, men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være. Forskningen har vist at motion, bevægelse og en sund levevis er med til at nedsætte risikoen for at få kræft.

Derfor er Mercedes-Benz CPH’s holdkaptajn, Marc Hester, også gået aktivt ind som ambassadør for TRÆD TIL for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse som finansierer halvdelen af al kræftforskning i Danmark.

Startskuddet lyder den 18. august kl. 00.01 fra Berlin centrum og de sidste ryttere forventes i mål omkring kl. 22 ved Carlsberg i København.

Om Berlin-København

Den 18. august vil et nyt cykelløb på tværs af grænser se dagens lys. Mercedes-Benz CPH, Scandlines og TRÆDTIL står bag en af de største cykelevents i 2012, når op mod 400 cykelryttere, cykelmotionister og cykeleventyrere skal tilbagelægge 430 kilometer fra Berlin til København. Dermed bliver cykelløbet "Berlin-Copenhagen" et af de længste endagsløb i Nordeuropa.

Startskuddet lyder den 18. august kl. 00.01 og der venter berlinerne og de deltagende cyklister en oplevelse ud over det sædvanlige, når feltet med politieskorte ruller fra Mercedes-Benz Welt i hjertet af Berlin med kurs mod København. I Rostock kører rytterne ombord på færgen til en tiltrængt pause fra pedalerne, og får igen dansk jord under hjulene i Gedser. Herfra kører feltet videre mod opløbet i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094