23948sdkhjf

Slut med dummebøder

Denne leder er offentliggjort i det nye nummer af Transportmagasinet den 27. februar 2012.
SÅ ER DET ved at være slut med de såkaldte dummebøder, som politiet giver for små, ubetydelige overtrædelser af køre/hviletidsreglerne. Det kan vi takke en ungarsk chauffør for. Han fik en af disse bøder i sit hjemland, da politiet opdagede, at han på en af sine diagramskiver havde glemt at skrive kilometertallet ved ankomsten. Det blev til en bøde på 332 euro!

OM IKKE ANDET så har Ungarn og Danmark det til fælles, at politiet er meget ufleksible i deres syn på chauffører og vognmænd. Holdningen er, at transportbranchen bare skal betale for selv den mindste, ubetydelige overtrædelse. Uanset overtrædelsens art eller omstændighederne ved overtrædelsen.

HELDIGVIS VILLE DEN ungarske chauffør ikke finde sig i sådan en behandling, så han klagede. Da retten i Ungarn ikke umiddelbart ville give chaufføren ret, gik sagen til EF-domstolen - og her kunne dommerne bekræfte, at en sådan ufleksibel håndhævelse af reglerne er i strid med EU-lovgivningen. Køre/hviletidsreglerne er ikke sat i verden for at kradse skat ind eller udstede dummebøder. De er til for at sikre rimelige arbejdsvilkår og øge trafiksikkerheden. Det skal naturligvis være grundlaget, når forseelserne bedømmes.

SAGEN HAR NU fået Justitsministeriets embedsfolk til at gå i tænkeboks. Nu skal loven og dommen granskes nøje. Det burde ikke tage så lang tid. Sagen er ganske klar. Politifolkene skal have nye retningslinier at arbejde ud fra. Sværere er det ikke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187