23948sdkhjf

Snart slut med billige dæk

Fra 1. november skal alle dæk, der sælges i EU, være tydeligt mærket i forhold til vejgreb på våd vej, støjniveau og brændstofeffektivitet. Dækkene får karakterer fra A til G, og alle dæk, der ikke som minimum har et G, bliver ulovlige. Det betyder et farvel til flere dæktyper og -mærker fra blandt andet Kina.
"Vi kan ikke sige noget om, hvordan den lovpligtige mærkning kommer til at påvirke prisen på dækkene", siger Michelins nordiske miljøchef, Lennart Lomaeus, til Transportmagasinet.dk.

"Priserne på de nye dæk bliver først afsløret om nogle uger, men der er ingen tvivl om, at mærkaten vil være med til at højne sikkerheden og nedsætte CO2-udledningen. Producenterne af de billige dæk må jo enten fjerne dem fra markedet eller erstatte dem med en bedre kvalitet", siger miljøchefen.

"For forbrugerne bliver det også nemmere at se forskel på det ene runde sorte dæk og det andet runde sorte dæk. Det kommer til at fremgå klart af mærkaten, der efter vores mening godt kunne indeholde endnu flere informationer; ikke mindst om dækkets levetid. Det er ikke ligegyldigt, hverken for den private forbruger eller for vognmanden, hvor længe man kan regne med at rulle af sted på de samme dæk", siger Lennart Lomaeus til Transportmagasinet.dk.

Der er i dag ingen krav til kvalitetsmærkning af dæk. Kun støjniveauet skal angives. Men fra 1. november er det altså slut, og brændstoføkonomi og vejgreb bliver nye parametre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064