Svensk forsøg med store modulvogntog følges nøje i Danmark
I Sverige kører lige nu et forsøg med 32 meter lange modulvogntog. Hos DB Schenker følger man projektet med meget stor interesse
Hvis erfaringerne fra Sverige er tilstrækkelig gode, håber man nemlig på, at de lange lastvogntog også bliver tilladt i Danmark.
Projektet hedder Duo2 og er et samarbejde mellem Trafikverket, Volvo, DB Schenker og Kallebäck Transport.
- Vi følger det med stor spænding, fortæller Bjarne Christensen, product manager land transport hos DB Schenker til transportmagasinet.dk. Det består af to 13,6 meter lange trailere, så hele vogntoget bliver 32 meter langt med en totalvægt på op til 80 tons. Vi følger det med stor interesse, fordi vores virksomhed selvfølgelig har et stort ønske om at være så effektive og omkostningsstyrende som overhovedet muligt, så vi er konkurrencedygtige. Men vi har også en mission og en vision om i DB Schenker, at vi skal være et miljøbevidst foretagende. Og her er der da i allerhøjeste grad tale om miljøgevinster der vil noget.
Og man kan spare meget brændstof ved at køre modulvogntog, fortæller Bjarne Christensen. Fra en almindelig trækker med trailer til et lastvogntog på 25,5 meter sparer vi 16% brændstof og med Duo2 sparer vi 27% brændstof. Det har selvfølgelig betydning for økonomien i trafik og transport og også for hele landet som sådan, at vi brænder mindre af.
Særlige udfordringer i Danmark
Om vi får de store kæmpelastbiler at se på de danske veje og i givet fald hvornår er en ren politisk afgørelse. Men erfaringerne er så gode, at hvis det virkelig fungerer godt i Sverige, så er der sådan set ikke nogen større argumenter for, hvorfor det ikke skulle fungere i Danmark, siger Bjarne Christensen til transportmagasinet.dk. Motorvejene ligner jo stort set hinanden.
- Men vi har nogle særlige udfordringer i Danmark, fordi mange af de her beslutninger er decentrale, fortæller han. Det vil sige det er kommunerne der beslutter, om de ønsker at have de lange biltog. Fordi når de skal af motorvejen, er det kommunen der i bund og grund skal give tilladelse. Og der er nogle kommuner, der er hurtigere end andre. Ligesom der er nogle, der finansierer de omkostninger der måtte være i ny infrastruktur mens andre ikke gør. I vores tilfælde på Avedøre Holme måtte grundejerforeningen betale for dén infrastruktur, fordi kommunen ikke var indstillet på det eller ikke havde budget til det. Det oplevede vi faktisk lidt som konkurrenceforvridende. Fordi en del af vores kolleger i andre kommuner havde både en tilladelse før os og havde samtidig ikke en krone i omkostning, fordi kommunen betalte den ny infrastruktur.
