23948sdkhjf

Bedre trafiksignaler vil betyde store besparelser for transportbranchen

Masser af gode kroner kan spares ved at optimere de danske trafiksignaler
Der er temmelig meget at hente ved at optimere de danske trafiksignaler, afslører ny rapport fra vejdirektoratet. Ved at forbedre vores signalanlæg kan vi spare 174 mio. årligt alene på brændstof.

- Hvis vi får færre stop i trafikken, så får vi et mindre brændstofforbrug, fortæller civilingeniør Steen Marlach Lauritzen. Potentialet ligger især ved de samordnede trafiksignaler, hvor der er mulighed for at lave grønne bølger, siger han til transportmagasinet.dk.

- Det der giver en grøn bølge er, hvordan det efterfølgende lys tænder grønt i forhold til det foregående. Hvis det f.eks. tager 22 sekunder at køre fra ét kryds til det næste, ja så vil det være passende hvis det næste lys tænder grønt lys 22 sekunder efter. Men det her med at lave grøn bølge, det er ikke en naturlov. Og der er helt sikkert mange steder, man nok vil kunne gøre det bedre end i dag.

Brændstofbesparelser for 174 mio.

Hvis man tuner trafiksignalerne bedre, kan man få en temmelig stor effekt ud af det. Både samfundsmæssigt set og for den enkelte trafikant, fastslår civilingeniøren, der vurderer, at de samlede omkostninger i danske signalanlæg er på ca. 14 mia. årligt.

- Det er primært værdien af tidstabet der spiller ind. Men der er altså også en omkostning i forbindelse med det ekstra brændstofforbrug. Bare det at stoppe en almindelig personbil fra 50 - 60 km/t og sætte den i gang igen koster mindst 25 øre ekstra i benzin. Så hvis kan reducere antallet af stop i trafikken, kan vi altså også få en effekt på benzinforbruget. Alt i alt vurderer vi, at vi ved at forbedre vores signalanlæg kan få en brændstofbesparelse på 174 mio.

Mindre trængsel

- For transportsektoren vil det også betyde mindre trængsel. Vi har rigtig mange signalanlæg i vores byer og det kunne være, man måske også i en trængselsmæssig sammenhæng kunne prøve at se, hvor meget man kunne opnå ved at gå ind og vurdere, hvor meget man kan ændre i signalanlæggene for at få en mindre trængsel sammenlagt set, siger Steen Merlach Lauritzen til transportmagasinet.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062