23948sdkhjf

EU anerkender modulvogntog over grænserne

- Det er latterligt, hvis man ikke må overskride en grænse med modulvogntog i det Indre Marked, siger EU-kommissær Siim Kallas nu.
EUs transportkommissær Siim Kallas har nu bekræftet over for Europa-Parlamentet, at EU ikke kan forhindre medlemsstaterne i at tillade grænseoverskridende kørsel med modulvogntog mellem to medlemsstater - hvis modulvogntogene ellers er tilladt i begge lande i forvejen.

Det oplyser DTL, som har kontor i Bruxelles og har oprettet lobby-organisationen Nordic Logistics Association sammen med vognmandsorganisationerne i Norge og Sverige.

Kallas tog den politiske retorik i brug og kaldte det nærmest "latterligt" at skulle sige til medlemsstaterne, at de godt må køre med modulvogntog på hver deres territorium, men at de ikke må overskride en grænse i det Indre Marked.

Kommissæren understregede dog, at hans svar på ingen måde var en åbning imod at tillade modulvogntog i hele EU.

Min opfattelse er, at beslutningen om at tillade modulvogntog fortsat bør ligge hos medlemsstaterne, udtalte Kallas på et møde i Europa-Parlamentet forleden. Han lovede at ville uddybe sin holdning på et møde med Parlamentets transportudvalg, som finder sted den 26.- 27. marts i Bruxelles.

EU-kommissærens udmelding bekommer chefen for DTLs erhvervspolitiske afdeling Ove Holm særdeles vel.

- Siden 2006 var vi kørt med modulvogntog mellem Danmark og Sverige. Det er sket med EU-Kommissionens accept og interesse.

- Efter forskellige modsatrettede meldinger de seneste år, har Kallas nu sat tingene på plads. Det åbner for, at medlemsstaterne nu stille og roligt kan afgøre, om de vil være en del af et europæisk netværk for modulvogntog.

- Holdningen i Danmark er som bekendt klar. Skal vi videre med at øge transportens effektivitet og produktivitet også på landtransportområdet, bør modulvogntoget anerkendes i alle EU-lande.

Forsinket udmelding

Transportkommissær Kallas havde oprindeligt planlagt at offentliggøre muligheden for grænseoverskridende kørsel med modulvogntog på en konference med deltagelse af EU-Kommissionen og den internationale vognmandsorganisation IRU sidst i februar. Medlemmer af Europa-Parlamentets transportudvalg ønskede at blive konsulteret, før Kommissionen fremkom med en officiel holdning. Derfor er muligheden først blevet præsenteret nu.

Netop kørsel med modulvogntog over landegrænserne er en stor prioritet for det danske EU-formandskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143