23948sdkhjf

Ordblinde chauffører kommer op på læsehesten

Hos 3F Kastrup har man succes med et pilotprojekt for ordblinde.
Ordblindhed er stadigvæk tabu mange steder. Men ikke hos 3F Kastrup, hvor et skræddersyet kursus og pilotprojekt giver bl.a. chauffører nyt mod på at læse og skrive.

- Vi ved af erfaring, at der er en del ufaglærte som har læse- og staveproblemer. Der er måske en årsag til, at de er ufaglærte. Og hvis vi skal give dem en chance for at få den samme adgang til uddannelse som alle andre, så skal vi ind og løfte dem. Give dem nogle af de her aha-oplevelser som gør, at de får selvtillid og tro på, at det her kan de også, siger uddannelseskonsulent Lene Rosfort til Transportmagasinet.dk.

Men det kan være rigtig svært at få især mænd igang med ordblindeundervisning, fortæller hun.

- Desværre er der stadigvæk mange virksomheder, hvor det er tabu at melde ud og sige "Jeg har problemer med at læse og skrive". Vi vil prøve at lave en model som gør, at man kan få fat på de her medarbejdere og få dem til at forstå, at det ikke er et tabu. Og få ledere, mellemledere og kollegaer til at forstå, at det her det er ikke et tabu.

Ud af boblen

Kursisterne får undervisning i dansk, engelsk og IT.

Og allerede efter få måneder er der masser af succeshistorier, fortæller Lene Rosfort.

-Én fortalte, hvordan han havde brugt 20 år på at skjule sin ordblindhed. "Hvad kunne jeg ikke have brugt min energi på i stedet", sagde han. Vi se nogle glade mennesker. Det er som om, de kommer ud af den her boble, fortæller hun til Transportmagasinet.dk.

- Der er f.eks. en kusist som arbejder på lager i dag, han vil meget gerne ud og have lastbilkørekort. Det kan han se, er en mulighed nu.

Bag projektet står ATL, 3F, TSU, AOF Hvidovre og 3F Kastrup.

De virksomheder der er med i projektet er Henrik Tofteng A/S, RenoNorden, Møbeltransport Danmark A/S, City Renovation, M. Larsen og Marius Pedersen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094