23948sdkhjf

Sådan sparer Stralis brændstof

Ivecos "sparegris" er en Eco Stralis. Den bruger 7,32 procent mindre brændstof end en almindelig Stralis. Det ville Transportmagasinets Per Fischer teste med en prøvekørsel.
HUSK PIX af PER

Iveco Stralis blev lanceret i 2002. Fem år senere kom en omfattende modernisering. Siden har yderligere udvikling været begrænset til særlige økonomi-modeller, ECO Stralis, som dukkede op for snart to år siden.

Hermed var det den italienske lastbilproducent, som kom først på markedet med de såkaldte sparegris-modeller. MAN og Scania kom først pind på dette marked for et år siden.

Eco Stralis er en brændstofbesparende 4x2 trækker med primær adresse til fjerntransportkørsel.

For at kunne indfri målet med nedsat brændstofforbrug i forhold til de mere almindelige 4x2 trækkere er Eco-modellerne specificeret noget anderledes.

Ÿ På drivline siden er Eco Stralis monteret med Cursor 10 motorer med henholdsvis 420 og 460 hestekræfter. Motorerne, som er udviklet specielt til særligt lavt brændstoføkonomi, mestrer naturligvis gældende Euro 5 og EEV miljøkrav.

Ÿ Andre led i reducering af brændstofforbruget består i, at drivlinen er suppleret med det automatiserede gearskifte EuroTronic. Det forhindrer chaufføren i at bruge systemets manuelle funktioner. Også "kick-down"-funktionen er fjernet.

Af yderligere tiltag kan nævnes:

Ÿ høj udveksling i bagtøjet,

Ÿ sideskørter,

Ÿ dæk med lav rullemodstand,

Ÿ smøremidler med lav viskositet,

Ÿ og som det måske vigtigste element af alle, er hastighedsbegrænseren indstillet til maksimalt 85 km/t.

Ÿ Derudover spiller sammenkobling af elektroniske styresystemer som fartholder, motorbremse og eventuel retarder, en vigtig rolle i lavt brændstofforbrug.

Ÿ Chaufførens kørselsmønster er også vigtigt, selv om han - som tidligere nævnt - ikke har indflydelse på tophastighed og gearskift.

En sådan Eco Stralis har opnået en brændstofbesparelse på 7,32 procent i forhold til en "almindelig" Stralis. Det har den tyske prøveanstalt TV målt sig frem til.

Godt resultat

En aktuel prøvekørsel udført af undertegnede i februar med en Eco Stralis 460 med sættevogn og en samlet vogntogsvægt på 36 ton afslørede faktisk et godt brændstofresultat.

Turen var en 140 kilometer lang strækning med blandet motor- og landevejskørsel. Nærmere betegnet 65 kilometer på Sydmotorvejen fra Ejby/Glostrup til Næstved landevej, og derfra 75 kilometer retur ad den parallelle landevej.

Mens motorvejsetapen blev kørt med maksimalt 85 kilometer i timen, var landevejsstrækningen betinget af lokale hastighedsbegrænsninger, tophastighed på 70 kilometer og en masse stop på de altid usynkroniserede lyskurve ved Køge.

Ifølge trækkernes kørecomputer blev brændstofforbruget på motorvejen målt til 3,51 km/l. Modsat kostede hjemturen på landevejen er forbrug på 2,99 km/l.

På den tidsmæssige front blev hele turen tilbagelagt på halvanden time.

Med tanke på, at vejrguderne havde sørget for flot vejr med seks plusgrader, krydret med stærk modvind på returstrækningen, var der tale om et overraskende godt resultat med plads til forbedringer.

For at undgå misforståelser vedrørende forbruget, er det vigtig at huske, at der ikke var tale om brændstoftest, men en forbrugstest som kun gælder for den aktuelle prøvekørsel.

For helhedens skyld skal nævnes at der ikke på noget tidspunkt blev kørt med hastighed over 85 km/t på motorvej, og 75 km/t på landevej.

Til orientering blev strækningerne i videst mulige omfang kørt på trækkerens automatiske betingelser, der primært består af en sammenkobling med EuroTronic gearskiftet, fartholderen og elektronisk sammenkobling med motorbremse og retarder.

Med hensyn til fremdrift skal jeg ikke afholde mig fra at vurdere motorens trækkraft. De 460 hk er mere end tilstrækkelig i forbindelse med den aktuelle prøvekørsel, som var godt suppleret med det behagelige og velfungerende EuroTronic gearskifte.

Interiør

Den pågældende Eco Stralis havde Ivecos største og mest rummelige førerhus, som kaldes Active Space. Hvad angår interiøret er støjniveauet dejligt lavt. Instrumentbordet er indrettet således, at irriterende reflekser er fuldstændig eliminerer.

Skønt førerhuset, ifølge min vurdering fremtræder som noget gammeldags, er dets indretning, interiør og funktionelle standard på højde med hvad konkurrenterne kan tilbyde.

Eksempelvis er der, udover åbne rum over frontruden, en ekstra lækker skabssektion oppe under taget. Sektionen er monteret med solide låger og indvendigt lys. Og for at lette åbning og lukning er lågerne forsynet med gasstøddæmpere.

Desuden er førerhusets aflæggerplads suppleret med to store stuverum i størrelsesordenen 450 liter. Rummene, der er placeret under den nederste køje er også tilgængelige udefra, gennem sidelåger.

Køreegenskaber

Udover et dejligt lavt støjniveau i førerhuset udmærker den pågældende Eco Stralis sig med generelt gode køreegenskaber og ditto komfort.

Hvad angår køreegenskaber lever trækkeren fuldt op til hvad enhver chauffør kan og må kræve af en topmoderne lastbil. Herunder en styring, der er så neutral, at det kun er nødvendigt at korrigere sig gennem de dybeste sporriller.

Derudover er der roser til godt udsyn gennem ruderne og i sidespejlene, godt tilpasset affjedring og eksempelvis suveræne, let doserbare bremser.

Med hensyn til kørekomfort er Stralis dækket godt ind med eminent kørestilling, der er kombineret med en komfortabel førerstol, let betjent ratindstilling, let aflæselige instrumenter og let tilgængelige betjeningsstilke til eksempelvis lys, rudeviskere, cruiserkontrol og blinklys.

I forbindelse med kørekomfort er der faktisk kun en ting, jeg ikke er helt tilfreds med. Det er knapperne til betjening af EuroTronic gearskiftet, som er uhensigtsmæssigt placeret i instrumentbordets øverste del – og ikke som hos de fleste konkurrenter, på en stilk under rattet.

Tekniske specifikationer

Model: Iveco Eco Stralis 4x2 460.

Motor: Cursor 10 Euro-5, EEV med intercooling og variabel turbokraft.

Slagvolumen: 10,3 liter.

Effekt: 460 hk ved 1575 – 2100 omdr./min.

Moment: 2100 Nm ved 1030 - 1520 omdr./min.

Gearkasse: EuroTronic.

Geartrin: 12 + 2 bakgear.

Drivaksel: Arvin Meritor.

Udveksling: 2,64:1 = 1209 omdr./min. ved 85 km/t.

Akselafstand: 3,80 meter.

Affjedring: Parabel for. Luft bag med niveauregulering.

Bremser: Skiver, EBS på alle hjul. TBI motorbremse.

Dækstørrelse: 315/70R22,5.

Førerhus: Active Space.

Affjedring: 4 punkt luft.

Aktuel vogntogs totalvægt: 36.000 kg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081