23948sdkhjf

Fuld gas på transporten

Gas i transportsektoren er et marked i eksplosiv vækst. Bare ikke i Danmark. Men det vil Naturgas Fyn nu lave om på.
I Danmark er gasbiler i dag slet ikke en mulighed for vognmænd og bilister der ønsker at reducere CO2- og partikeludledningen. Der findes f.eks. kun én enkelt fyldestation herhjemme. Det vil Naturgas Fyn nu lave om på. Selskabet er klar til en massiv økonomisk satsning på gas til til transport.

- Da vi besluttede at gå ind i det her for et lille års tid siden, var der ca. 12. mio. enheder i verden der kørte på gas. Når vi går ud af 2012, så er der ca. 16. mio. enheder. Så det er et marked i eksplosiv vækst, fortæller adminstrerende direktør Bjarke Pålsson til Transportmagasinet.dk.

Naturgas Fyn har til at begynde med investeret i en fyldestation til naturgas i Odense og 14 biler som kører rundt udelukkende på gas. Og erfaringerne er formidable, fortæller Bjarke Pålsson. I Tyskland og Sverige har man gjort det i mere end 10 år også med fantastiske erfaringer så det er i virkeligheden ikke en ny teknologi, fortæller han.

Vi har sovet lidt i timen

- Vi er nok flere, der har sovet lidt i timen. Inklusive vores eget selskab, siger Bjarke Pålsson. Nogen burde måske langt tidligere have forceret vejen for bl.a. gas i transporten, hvis vi skal opfylde de EU-mål, der er for grøn transport i 2020. Og når verden omkring os ikke rykker i det tempo vi mener, den bør, så må vi jo selv komme ned fra elfenbenstårnet, smøje ærmerne op og sætte noget i bevægelse, siger han til Transportmagasinet.dk.

- Det synes vi sådan set også, vi er lykkedes udemærket med. Men det slutter jo selvfølgelig ikke med en fyldestation i Odense, 14 biler, en masse samtaler og politiske hensigterklæringer. Og hvis de ansvarlige politikere er villige til at kigge på en midlertidig reduktion af brændstofsafgifterne, indtil teknologien er ved at være lige så billig som dieselteknologien i produktionen, ja så er jeg også parat til at gå til min bestyrelse og anbefale dem, at vi skal investere i at udbrede gasinfrastrukturen yderligere i Danmark. Og jeg tror, udsigterne er gode, slutter Bjarke Pålsson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093