23948sdkhjf

Ny redningsvirksomhed i Danmark

Den norske redningskoncern Viking og det danske redningsfirma Redningskorps Danmark, indleder et samarbejde på det skandinaviske marked.
Målet er i fælleskab at skabe større konkurrence og gennemsigtighed på markedet for beredskab og vejhjælp.

Redningskorps Danmark vil som en del af Viking-koncernen deltage i offentlige licitationer, i kommuners udbud af beredskabsopgaver og i Regionernes kommende udbud for præhospitale kørselsopgaver og statslige udbud i forbindelse med opgaver på de danske statsveje.

Produktet for vejhjælp til private og offentlige kunder vil blive udviklet i et fælles samarbejde på Vikings platform for servicering i særklasse til konkurrencedygtige priser. Redningskorps Danmarks nuværende private og offentlige kunder, samt forsikringsselskaber, vil blive tilbudt ydelser i det nyetablerede samarbejde.

Udvikling og kvalitet i udførelse af leverancerne er afgørende parametre for ledelse, bestyrelse og medarbejdere i selskaberne – og kundernes udtrykte tilfredshed prioriteres højst i opgaveløsningerne.

Spændende samarbejde

- Vi har i en længere periode søgt efter en samarbejdspartner i Danmark, udtaler Hans Petter Semmelmann, koncernchef i Viking.

- Vi ønsker at ekspandere i Norden. Vi er glade for at vi nu er kommet frem til en endelig aftale med Redningskorps Danmark.

Kasper Jensen, direktør i Redningskorps Danmark, siger, at det er et spændende samarbejde.

- Det vil betyde en væsentlig ændring for vores mulighed for at vinde offentlige udbud på beredskabsopgaver. For kunderne vil det betyde, at vi har en stærk nordisk partner, samt at vores vejhjælpskoncept kan blive kraftigt udbygget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125