23948sdkhjf

Blot fem pirater er dømt siden 2008

Siden den danske piratindsats blev skudt for næsten fire år siden, er blot fem ud af 286 tilfangetagne dømt.
De har ikke ligget på den lade side, de danske styrker under Nato der bekæmper pirateri ud for Afrikas østkyst.

Danskerne har siden starten i september 2008 grebet fat i kraven på 286 formodede pirater, men af dem er blot fem indtil videre blevet dømt.

Det forklarede forsvarsminister Nick Hækkerup (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) på et samråd i Folketinget onsdag.

Af de 286 tilfangetagne har danskerne blot overdraget 41 personer til retsforfølgelse i Seychellerne, Kenya og Holland.

Den beskedne antal dømte i forhold til tilfangetagne - under to procent - fik dog ikke ministrene til at tøve med at pointere, at de danske styrkers "arbejde har med al ønsket tydelighed haft en effekt".

I stedet hæftede forsvarsministeren sig ved, at det alt i alt er lykkedes det internationale samfund at få puttet 1133 pirater bag tremmer, og at andelen af kaprede skibe og gidsler er faldet med en tredjedel sidste år.

Foreningen for Stampersonel har tidligere i skarpe vendinger kritiseret det faktum, at de danske soldater ofte har været tvunget til at lade tilfangetagne pirater gå efter fra borde kvit og frit, selvom de endda har haft heftige skudvekslinger med danskerne.

Danmark har en ad hoc-aftale med Kenya om, at landet skal tage sig af tilfangetagne pirater og forsøge at få dem stillet for en dommer.

Men nu er regeringen også gået i gang med at få aftaler på plads med både Mauritius og Tanzania, fastslog udenrigsminister Villy Søvndal på dagens samråd.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093