23948sdkhjf

Nu er der gang i CO2-køleanlæggene

Thermo Kings Cryotech-anlæg er blevet en stor succes i Holland det seneste halve års tid. Nu skal den grønne teknologi også rulles ud i Danmark.
Det var en meget begejstret Steen Nelting, der i sidste uge kom hjem fra en studietur hos Thermo King i Holland.

Som key account manager for den danske Thermo King-forhandler, KH Onestop, var han inviteret til Holland til at se den seneste udvikling inden for de såkaldte CO2-anlæg. Det er kølemaskiner, som bliver drevet af CO2.

Teknologien til disse kølemaskiner har været kendt i en del år, men først nu er Thermo King og andre partnere klar til at investere i de fyldestationer, som skal spredes ud over Europa, så vognmændene kan tanke CO2 efter behov. Første land i den henseende er netop Holland.

- Det ser ud til at blive en stor succes, fortæller Steen Nelting.

Syv fyldestationer

- I Holland er der åbnet syv CO2-fyldestationer sidste år. Der mangler kun én til for at være landsdækkende, fortæller Steen Nelting.

- Den store europæiske supermarkedskæde SPAR har netop købt 50 sættevogne med Cryotech-køleanlæg i Holland. De kører også eksport med dem, så vi er allerede begyndt at se disse biler i Danmark. De kan køre fra Holland til Danmark og retur igen på en enkelt opladning CO2.

- Det er en meget positiv udvikling, som synes på bej nu. Teknologien er ved at blive rigtig udbredt.

I Danmark investerede Arla i et par anlæg for 10 år siden, men det blev ikke den store succes.

I dag er anlæggene langt bedre, så Steen Nelting er overbevist, at også danske virksomheder vil investere i dem inden længe.

- Vi er allerede ved at gøre klar, siger han.

Kunder på besøg

- Vi starter markedsføringen nu og vil de kommende måneder invitere udvalgte kunder på besøg til Norge, Holland og Frankrig. Det er her, der er gang i udviklingen netop nu. Der nul støj og nul CO2-udslip med disse anlæg. De er jo grønne. Det vil de fleste firmaer gerne være i dag.

- Det bliver meget spændende. Vi har store forventninger til de nye anlæg, slutter Steen Nelting.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094