Overenskomstnævn nu en realitet
Med et flertal på 62 mod 42 stemmer vedtog Folketinget i går den 13. juni en ændring af godskørselsloven, der indebærer, at der oprettes et overenskomstnævn.
- Nævnet skal holde øje med, om nogle vognmænd går på kompromis med overenskomstvilkårene, siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm
- Transportministeren skal høre nævnet i sager, hvor løn- og arbejdsvilkårene for chauffører bliver overtrådt.
Nævnet kommer til at bestå af fem medlemmer: de fire udpeges af arbejdsmarkedets parter, den sidste af Arbejdsretten. Den sidstnævnte bliver også formand for nævnet.
Alle borgerlige partier - bortset fra De Konservative - stemt imod forslaget.
Andre ændringer i godskørselsloven
Nedsættelse af et overenskomstnævn er en del af den nye godskørselslov. Andre ændringer er:
* Vognmænd får en "universaltilladelse" i stedet for oprindeligt to tilladelser.
* Gyldighedsperioden forlænges til 10 år.
* Ved overtrædelser af lovgivningen kan køretøjet kan tilbageholdes, indtil bøden er betalt.
* Trafikstyrelsen for bedre mulighed for at indhente oplysninger om de løn- og arbejdsvilkår, som vognmændene tilbyder chaufførerne.
* Vejtransportrådet skal fremover kun drøfte generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet.
Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2012.