Havnene er tilbage på sporet
Der er atter fremgang i de mængder af gods, der kommer gennem de danske havne
93 mio. tons gods kom gennem de danske havne i 2011. Det er en fremgang på 5,4 mio. tons i forhold til forrige år. Og formand for Danske Havne, Uffe Steiner Jensen, glæder sig over dén udvikling.
- Det er jo positive tal. Der er vækst i hovedparten af de danske trafikhavne, siger han til transportmagasinet.dk.
Det går den rigtige vej
- Vi kan se, at krisen for havnenes vedkommende er svækket, og at det går den rigtige vej. Havnenes aktiviteter er jo et slags fingeraftryk af samfundets aktiviterer, så det er en positiv vinkel vi ser også for dansk økonomi, siger formanden til transportmagasinet.dk. Tallene tegner den udvikling, som vi sådan set også har ventet på skulle komme. Havnene har på den ene side meget store investeringsplaner med nye havneafsnit og indkøb af nyt materiel. Det er klart, når man så også ser, at der kommer mere gods gennem havnene, så vil det også fremme investeringerne i havenene. Og så trækker det vel i virkelighen, kunne vi håbe på, en positiv spiral i gang.
Håber på endnu bedre 2012
Formanden for Danske Havne håber endda på et endnu bedre år.
- På lang sigt håber jeg også, at den nye havnelov vil betyde, at der også bliver etableret nye selskaber mellem havne og private og at vi på den måde skaber mere vækst og arbejdspadser i de danske havne. Det tror vi på, vi kan, siger Uffe Steiner Jensen til transportmagasinet.dk.