På job blandt asfaltrockere
En uges aften/natkørsel med modulvogntog mellem Taastrup og Aarhus gav en stribe nye erfaringer om chaufførfagets aktuelle vilkår. Nogle chauffører fører sig frem med nogenlunde samme mangel på respekt for gældende lovgivning som rockere.
Min kørsel foregik i tidsrummet 18:30 til 04:00, og var derfor kun omfattet af overhalingsforbud på den nævnte strækning over Storebælt.
Eftersom det materiel jeg benyttede var en kombination med en fire år, og 700.00 kilometer gammel Actros 2544 LS 6x2/4 og link modulvogntog, som til tider var læsset til 58 ton totalvægt, lagde jeg naturligvis ikke an til overhalinger. Den del af seancen tog andre chauffører sig flittig af. I visse tilfælde endda med at blokere den såkaldte overhalingsbane i unødvendig lang tid.
Hvad grunden denne dårlige trafikadfærd egentlig er kan der givetvis findes mange uforståelige forklaringer på. Blandt andet den, at et modulvogntog med en ældre, men godt vedligeholdt trækker med 440 hestekræfter motor ikke ligefrem kan forcere Storebæltsbroen i vestlig retning med en hastighed på mere end 60-65 kilometer i timen. En hastighed, som tilsyneladende er til stor irritation for nogle chauffører.
Ordet irritation kan også være nøgleordet for de chauffører, som med djævelens vold og magt skal overhale et modulvogntog der på lige strækninger, kører med en maksimalhastighed på 85 kilometer i timen.
Forklaringen på at jeg aldrig kører lastbil med højere hastighed er simpel. Jeg er ikke på arbejde for at indkassere bøder. Altså er holdning som er stik modsat af asfaltrockerne, som med deres kilometer lange "elefantoverhalinger" presser deres lastbiler til det yderste, og dermed lader hånt om besparelser på brændstofbudgettet.
Bedre end forventet
Jeg har nu fået luft for min harme over visse chaufførers dårlige trafikadfærd, der sandsynligvis får mere og mere næring på mangel synlig tilstedeværelse af politi, vil jeg bruge spalteplads på faglig vurdering af den kære ældre Actros trækker, som trods alt klarede skærene bedre end forventet. Også selvom den med fuld last led en smule af brist på trækkraft. Sådan at forstå blev blandt andet Storebæltsbroen i vestlig retning og del af den østjyske motorvej op til Århus, oplevet som noget der minder om at besejre bjerge, med forholdsvis lav hastighed.
Bortset fra det med mangel på trækkraft, styreallergi i sporriller og stor irritation over fejlplacering af sikkerhedsselens øverste placering, blev der ikke fundet bemærkelsesværdige fejl ved trækkeren. Tværtimod følger den stadig godt med de nyeste lastbiler, hvad angår et generelt højt kørekomfort niveau.
Det er i hvert fald min konklusion efter fem dobbeltture mellem Tåstrup og Århus. Hver tur havde en tidsmæssig varighed på tre timer og 45 minutter, blev kørt med en gennemsnitshastighed på omkring 80 kilometer i timen. På den samlede kilometerdistance på 2.980 kilometer, blev brændstofforbruget målt til på 2,2 kilometer/literen. Ikke så dårligt endda
Let som fod i hose
Måske betragter mange chauffører det at køre link modulvogntog, som noget af en vanskelig opgave. Med speciel adresse til dem, tør jeg godt love, at selve kørselen er lige så let som fod i hose. Derimod kræver det lidt øvelse at skille og sætte de to enheder sammen. Altså det forreste link og den bageste 13,6 meter sættevogn.
Nu var det sådan at jeg fik så god instruktion af kollegaen Lene Holst, at jeg kunne klare mig selv efter bare et par gange.
Skønt der findes flere fabrikanter er fremgangsmåderne i princippet ens og alle funktioner foretages via et betjeningspanel, som består af en rød knap til bremserne, en sort eller grå knap til spærring af udtrækket og et håndtag til niveauregulering.
Hvis kassen på linket skal skubbes tilbage, så der kan læsses af ved, foregår det således.
Allerførst er det at vital betydning at sørge for at håndtaget til drejeskammelens lås bliver skubbet helt ind. Det sker ved at skubbe selve låsemekanismen fremad med hjælp fra et specielværktøj, som er placeret ved skammelen. Hvis du glemmer denne funktion, bliver håndtaget bukket, og dermed står du med et link som skal en tur på værksted.
Når linket er skubbet tilbage skal du undersøge om selve låsekilen spærrer for hovedbolten. Næste punkt på dagsordenen er at udløse bremsen via den røde trykknap og spærre udtrækket med den sorte eller grå knap.
Hvis kassen på linket skal den modsatte vej, og kobles til en sættevogn, er fremgangsmåden lidt anderledes og som følger.
Træk håndtaget til skammelens låsemekanisme ud. Lås bremser og udtræk og træk linket næsten helt ud. Der skal nemlig være plads til at du kan montere luftslanger og elkabler. Efterfølgende trækkes linket helt ud til, udløse bremsen og lås udtrækket. Husk endelig at placere luftslanger og elkabler så de ikke kommer i klemme.
I begge tilfælde er det af vital betydning at kontrollere at drejeskammelens låsekile er på plads bag hovedbolten og udtræksspærret er henholdsvis låst eller åbnet.
Apropos udtræksspærre har jeg oplevet to forskellige fabrikater, som kan kontrolleres synligt fra linkets betjeningspanel. Mens de ene fabrikat er baseret på runde låsebolte. Det andet er baseret på kraftige vinkelbeslag. I begge tilfælde foregår låsning og åbning med trykluft.
