Bliv set med sikkerhedslys
Still Safety Light er et nyt sikkerhedslys, som monteres på gaffeltruckens sikkerhedstag.
I de fleste virksomheder er det normalt, at når en gaffeltruck kører baglæns udsendes en stærk hyletone som et advarselssignal. Under hyppig og intensiv kørsel kan støjniveauet blive ganske højt og irriterende. For en truckfører, der sidder i en gaffeltruck en hel arbejdsdag, bliver førerpladsen forvandlet til et rent støjhelvede med en stærk hyletone i syv timer hver eneste dag.
Det er slut nu med Stills nye Safety Light. Det er et nyt sikkerhedslys, som monteres på gaffeltruckens tag. Det sender et markant blåt lys i kørselsretningen. En blå plet bevæger sig på gulvet cirka fem meter foran eller bagved gaffeltrucken.
Når en truckfører kører mellem to lagerreoler i retning mod fælles gangareal, kan det være svært at se, om der skulle komme en anden gaffeltruck ude i fællesarealet. Med Still Safety Light vil truckføreren være i stand til at se den markante blå lysplet foran trucken, og hermed blive bevidst om, at han skal være på vagt.
Endvidere vil alle, der befinder sig i arbejdsområdet kunne se, når en gaffeltruck nærmer sig, og sikkerheden forbedres effektivt på denne måde.
Still SafetyLight kan monteres på næsten alle gaffeltrucks. Lyset har et meget lille energiforbrug på 3,5 Watt ved 12 volt. Det er vedligeholdelsesfrit med en levetid på 100.000 timer.