23948sdkhjf

SAWO ind i renovation

SAWO har overtaget Norbas danske salgsselskab og vil styrke salget af Norbas aggregater til renovationsbiler.
Med virkning fra den 1. april 2012 har SAWO overtaget alle aktiviteter og medarbejdere i Geesink Norbas danske datterselskab.

- I gamle dage var Norba det absolut største mærke i Danmark; men de senere år er der kommet mange konkurrenter til, hvorved markedsandelen er reduceret en del, forklarer salgschef Jacob Foldager, SAWO

- Vores mål er i løbet af tre år at opnå en sandel på knap halvdelen af markedet. Nøglen til succes er helt klart et velfungerende og landsdækkende servicenet.

Geesink Norbas hidtidige danske afdeling har holdt til i Karlslunde ved København. Denne afdeling bliver nu flyttet til SAWO i Køge, som sammen med SAWOs øvrige 11 afdelinger vil servicere kunderne. Afdelingerne i Køge, Kolding, Pårup og Nørresundby specialiseres indenfor renovation med specielle servicevogne.

Opleve god service

- Renovationskunderne skal opleve, at SAWO sætter god service i højsædet forklarer Steen Mortensen, værkstedschef for SAWO’s værksteder.

- Norba produkter har gennem årerne bevist høj kvalitet og sikrer en effektiv indsamling og komprimering af affald. Der findes et stort udvalg af anlæg fra 5 til 26 kubikmeter. Desuden kan man vælge anlæg, der kan laste forfra, bagfra eller sågar fra siden.

- Produkterne er de absolut bedste i branchen udtrykt i kvalitet og funktionalitet, forklarer Peter Nielsen, som hos Norba har solgt renovations produkterne i to årtier, og fortsætter uændret hos SAWO.

På tyske hænder

Norba var for år tilbage et selskab i den svensk/finske Hiab-koncern, men blev solgt fra til hollandske Geesink, som er specialiseret i komplette løsninger til affaldssamling.

- Nu er Norba tilbage i Hiab-folden - i hvert fald i Danmark. SAWO er jo også er importør og forhandler af Hiab, siger Ivan Chrost.

Geesink Norba Group blev i øvrigt i februar 2012 solgt til den tyske kapitalfond Mutares fra München.

Geesink Norba omsætter for omkring 100 millioner euro og beskæftiger 460 medarbejdere, halvdelen af dem er ansat på det hollandske hovedkontor i Emmeloord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063