Aalborg Havn bag storhavn i Nuuk
Aalborg Havn er klar til at udnytte mulighederne i den nye havnelov. Vil investere millioner i ny grønlandsk storhavn.
- De havne, som har organiseret sig som aktieselskaber, har denne mulighed, fortæller Claus Holstein, adm. direktør i Aalborg Havn.
- Vi har forhandlet med Grønland i længere tid, men det har hele tiden været en forudsætning for vores deltagelse, at der kom en lovændring. Den er kommet nu. Vi har lov til at investere i havne uden for kommunegrænsen. Det kunne vi ikke med den gamle lov.
Planerne om at bygge Nuuk Ny Atlanthavn er forhandlet sammen med det grønlandske rederi Royal Arctic Line, Nuuk Kommune og Det grønlandske Selvstyre. Der skal bygges 40.000 kvadratmeter terminal og opmagasineringsområde, som skal bruges til containerhåndtering og opbevaring af udstyr til olieefterforskining.
- Det er en kærkommen opgradering af Nuuk, siger Claus Holstein.
- I Grønland er man nødt til at have en stor containerhub – og det kan kun være i Nuuk. I dag ligger havnen inde i byen. Den nye havn skal bygges på en ø uden for Nuuk. Det bliver en moderne terminal med kaj, kraner, pakhuse, værft og hvad, der ellers hører til en moderne havn.
- Vi vil få en højere effektivitet og en hurtigere service, og så får man skilt havnen ud fra byen. Det er samme problematik, som vi kender fra mange andre havne, blandt andet Aalborg, Fredericia og Aarhus.
- Vi tror på, at Grønland står over for en positiv udvikling med vækst og store investeringer inden for olie og mineraler. Derfor er det vigtigt, at Grønland har den fornødne kapacitet til at håndtere udviklingen.
Nuuk Ny Atlanthavn vil koste 300-500 millioner kroner.
Åbenlys investering
For Aalborg Havn er det åbenlyst interessant at investere i Grønland.
- Vi satser på Nordatlanten, slår Claus Holstein fast.
- Vi kunne godt blive hub for hele Nordatlanten i forhold til EU. Det vil give mening at arbejde sig ind på Island, Færøerne og måske Norge.
- Jeg ved ikke, om min bestyrelse vil. Selv om vi som havn nu har fået lov til at investere i andre lande, skal en kommunal ejer jo også lige vænne sig til tanken. Verden er global, og man har muligheden for at styrke sin forretning med udenlandske; men det er ikke sikkert, at ejerne har lyst til det. Det vil tiden vise.
Stor beslutning
Ifølge Claus Holstein bør danske havne med den nye havnelov begynde at se sig om i verden.
- Havneloven giver mulighed for, at vi kan anskue havnene mere globalt. Den giver et nyt spillerum. Den får havnene til at se sig selv på en ny måde – se på udviklingsmuligheder og hvilke, man vil forfølge.
- Set fra Aalborg, ligger Østersøen i den ene ende og Nordatlanten i den anden. Det er i dette rum, at vi kan agere og deltage i projekter. Vi ser os sig selv i sammenhæng med andre havne.
- Er der noget, vi er dygtige til i Danmark, er at drive skibsfart med fuldt globaliserede selskaber. Havnene kom bare aldrig med. Staten har fastholdt ejerskabet af havnene. Hvis havnene var blevet privatiseret for 100 år siden, er jeg sikker på, at vi i dag havde store danske havneselskaber rundt omkring i verden. Det er den udvikling, vi nu kan begynde på i det små.
Øget konkurrence og øget globalisering står på programmet. Havnene skal op på stikkerne. Det bliver måske ikke lettere at være havn, men det bliver anderledes; men sådan skal det også være. Havnene skal være med til at skabe udvikling og vækst – og det kan vi bedre med den nye havnelov.
