23948sdkhjf

Stramninger er ikke nok

SELV OM REGERINGEN og de danske politikere er meget optaget af EU-formandskab og topmøder, er det glædeligt, at de også har tid til at tage sig af de mere hjemlige spørgsmål - også på transportområdet. Et aktuelt eksempel er stramningerne i godskørselsloven. Der er ikke tale om en ny godskørselslov; men der bliver strammet på flere områder.

ET AF OMRÅDERNE er politikontrol. Her lægger transportministeren op til, at politiet - i yderste konsekvens - kan konfiskere eller tilbageholde et køretøj, som udfører transport på ulovlig vis, som for eksempel ulovlig cabotage. Bortset fra, at det er meget svært at bevise ulovlig cabotage, lyder det som et ganske effektivt forslag. Er der en ting, man har respekt for, er det at godset ikke kan komme frem til tiden. Politiet vil også gerne have lov til at tilbageholde køretøjer, hvis de opdager, at bøderne for tidligere forseelser hober sig op uden af blive betalt. Udmærket. Det øger retssikkerheden.... men det ændrer ikke basalt ved rammevilkårene for dansk transport.

DET, SOM VIRKELIG trykker danske transport, er de høje danske lønninger, skatterne, de mange ud- og afgifter. Her er der virkelig noget at tage fat på, hvis man på afgørende vis vil ændre rammevilkårene for dansk transport. På dette felt mangler de danske politikere simpelt hen visioner og handlekraft. Det er for let at bevilge politiet nogle flere midler og så lade det være nok. Nej der er brug for grundlæggende at se på de vilkår, som transporterhvervet - ja, hele det dansk erhvervsliv - skal bruge som grundlag for at skabe vækst.

DET ER SAGT før og skal gerne gentages her: Hvis branchens udøvere og organisationer kunne enes, ville man stå samlet med en række krav over for politikerne. Lad det dog ske. Ryd forhindringerne ad vejen, sæt jer til forhandlingsbordet - og handl!

På gensyn 30. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406