23948sdkhjf

Ubetalte bøder skal kunne give køreforbud

Flere lastbiler kan tilbageholdes i Henrik Dam Kristensens andet lovforslag om stramninger i godskørselsloven
Politiet får udtrykkelig hjemmel til at tilbageholde et køretøj, hvad enten det er dansk eller udenlandsk, når kørslen sker i strid med EU-regler, eller politiet vil sikre sig pant for bøder.

Det foreslår transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i et lovforslag, der er på vej gennem Folketinget.

Lovforslaget er anden del af ændringerne i godskørselsloven, som var i høring i efteråret. Første del af forslaget med "højere bøder" og "arbejdstid for selvkørende chauffører" er allerede vedtaget.

Muligheden for tilbageholdelse af lastbiler er nyt i forhold til efterårets lovudkast. Lovforslaget indfører en universaltilladelse, der både gælder kørsel i Danmark og i EU, og gyldighedsperioden forlænges fra 5 til 10 år.

Forslaget indfører også strammere kontrol med social dumping. Myndighederne kan kræve, at en vognmandsvirksomhed indsender dokumentation for, at den følger de kollektive overenskomsters løn- og arbejdsvilkår.

Undladelse koster tvangsbøder på 10.000 kroner om ugen. Efterlevelse betyder granskning af overenskomstparterne (arbejdsgivere og fagforbund), som kan oprette et overenskomstnævn til formålet.

Dette nævn skal bestå af fem medlemmer med en landsdommer som formand. DI og Dansk Erhverv udpeger hvert et medlem, mens 3F udpeger de to chaufførrepræsentanter.

Dette element splitter vognmandsbranchen. DTL og ITD er henholdsvis glad og skuffede over den strammere kontrol med overholdelse af overenskomster, fremgår det af organisationernes høringssvar.

ITD's adm. dir. Jacob Chr. Nielsen er den hårdeste kritiker af kontrol med løn- og arbejdsvilkår, som han betragter som forbud mod konkurrence på løn.

- Ingen andre europæiske lande har tilsvarende bestemmelser om skærpede sanktioner mod de virksomheder, der ikke følger den kollektive overenskomst, mener Jacob Chr. Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141