Succes med fremtidens brændstof
Lastbilerne skiller sig ikke ud i trafikken. De kører heller ikke langsommere eller ser ikke anderledes ud - men de ER anderledes. De kører på brændstoffet bio-DME.
Rent faktisk kører Volvo allerede succesfulde tests med lastbiler, der drives af bio-DME. Siden sidste efterår har 10 specielt tilpassede Volvo lastbiler kørt på svenske veje med dette brændstof, som kan fremstilles af biomasse både omkostnings- og energieffektivt. Det er med andre ord vedvarende og helt naturlige råvarer - som reducerer CO2-udslippet med 95 procent sammenlignet med diesel.
Volvo er nået halvvejs med disse tests, og de resultaterne har overgået forventningerne.
- Vi har vist, at teknologien fungerer i praksis, når det kommer til produktion af brændstof og kørsel i trafikken, siger Lars Mårtensson, der miljøchef hos Volvo Trucks.
- Vi har også set, at infrastrukturen med tankstationer i forskellige dele af Sverige også fungerer effektivt. Det lover godt for fremtiden. Der har også været vist interesse for forsøget fra udlandet, herunder Kina, Rusland og USA.
Samarbejde
Forsøget gennemføres i samarbejde med olieselskabet Preem og Chemrec, der er ansvarlig for at fremstille brændstoffet.
Bio-DME, eller det rette navn dimethylether" er fremstillet af biomasse. Det er en væske, der kan være lavet af træ eller biprodukter og affaldsprodukter fra landbrugsproduktionen.
- Ifølge beregningerne kan bio-DME erstatte op til 50 procent af den diesel, der i øjeblikket forbruges af lastbiler og busser i Europa inden for de næste 20 år, siger Lars Mårtensson.
Sortlud
Den bio-DME, der anvendes i Volvo-forsøget er lavet af sortlud, som er et biprodukt fra fremstillingen af papirmasse. Når sortluden forgasses, forvandles den til brugbart brændstof. Den kan på nuværende tidspunkt kun fås ved henvendelse til de fire tankstationer, som er med i forsøget.
Til dato har de chauffører, der kører lastbilerne, rapporteret, at alt forløber som forventet, hvilket er en stor succes for projektet.
- Påfyldning med biobrændstof og selve kørslen bør ikke på nogen måde være mere kompliceret end med almindelig diesel, siger Lars Mårtensson.
Vognmanden
En af de vognmænd, som er med i forsøget, er Yngve Holm. Han kører papirtræ i det nordlige Sverige i en DME-tilpasset Volvo FH 440. Han har rapporteret om en række fordele som for eksempel lavere støjniveau.
- Jeg kan køre omkring 650 kilometer på en tank, og lastbilen kører lige så godt som på noget andet brændstof. Kørslen er faktisk meget roligere, både indvendigt og udvendigt.
Han har deltaget i testen siden september sidste år og har indtil videre kørt 40.000 km. Han er også blevet stillet mange spørgsmål om det nye brændstof.
- Mange mennesker er nysgerrige og vil gerne vide, hvordan det fungerer. Jeg plejer at sige, at det fungerer rigtig godt. Det vigtigste er, at vi gør noget for miljøet og fremtiden, siger han.