Smart vejlys kan øge trafiksikkerhed
Svensk firma har udtænkt et system af gadelygter, der både lyser op og informerer trafikanter
Ideen går ud på, at man ved hjælp af lamper i forskellige udformninger kan signalere det fysiske miljø forude for eksempel lyskryds, fodgængerfelter mm. Det kan gøres ved at have et lys med hjørner over et vejkrydseller eller et lys med striber over et fodgængerfelt.
Det direkte udsyn frem til en kommende trafiksituation er ofte spærret af andre trafikanter. Med det nye system vil udsynet være frit, fordi lygterne befinder sig over de øvrige trafikanter. Her kan lamperne i forskellig udformning i god tid advare trafikanterne om, hvad der er i vente, samtidig med, at de lyser det pågældende område op.