23948sdkhjf

Vækst i trafikken over Storebælt

I 2011 steg den samlede trafik over Storebælt med 3,1 pct. efter to år med faldende trafiktal.
Det resulterede i, at Sund & Bælt gik ud af året med et bedre resultat end forventet.

I alt passerede 10,8 mio. køretøjer den faste forbindelse i årets løb, hvilket var en stigning på 3,1 pct. Vejindtægterne steg til 2.450 mio. kr., og de blev hermed 111 mio. kr. højere end i 2010.

*Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., og væksten skyldes i stor udstrækning, at 2011 ikke var præget af dårligt vintervejr i samme grad som 2010.

*Lastbiltrafikken steg betydeligt, og stigningen udgjorde 6,5 pct., hvor særligt de store lastbiler over 10 m. har bidraget til væksten, herunder modulvogntog, som steg med 15,1 pct.

Gunstigt godsmarked

- Efter to år med fald i trafikken ser vi nu igen en stigning både i personbiler og lastbiler på Storebælt. Lastbiltrafikken har været på et højt niveau hele året, hvilket bl.a. skyldes en generel gunstig udvikling i godsmarkedet i særligt 2. og 3. kvartal, og at der er overflyttet lastbiltrafik fra Århus-Kalundborg overfarten i forbindelse med, at den overgik fra Mols-Linien A/S til Kattegat-ruten. Der er også tegn på, at en større del af den internationale godstransport har benyttet Storebælt frem for færgeruterne til Tyskland, siger Sund & Bælts adm. direktør Leo Larsen.

Gælden afdrages

For A/S Storebælt medfører årets resultat, at der afdrages 1,5 mia. kr. på den rentebærende nettogæld, som ved udgangen af 2011 udgør 27,6 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er afkortet med ét år til 31 år, og gælden ventes at være betalt i 2029.

For Sund & Bælt blev årets resultat et overskud på 811 mio. kr. før dagsværdireguleringer og skat. Sammenlignet med 2010 er det en forbedring på 413 mio. kr. og ca. 35 mio. kr. bedre end forventet ved 3. kvartal af 2011, hvor årets resultat blev opjusteret med 100 mio. kr. før dagsværdireguleringer og skat. Forbedringen i forhold til 2010 skyldes højere trafikindtægter, reducerede omkostninger og et fald i renteomkostningerne på ca. 240 mio. kr.

Koncernens resultat efter skat blev et underskud på 1.482 mio. kr. Resultatet er påvirket af udgiftsførte værdireguleringer på 2.789 mio. kr.

Trafikken ventes fortsat i 2012 at være præget af lav vækst i dansk økonomi. Personbiltrafikken forventes uændret i forhold til 2011, mens der for lastbiltrafikken forventes en noget lavere vækst end realiseret i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078